Jared Fogle var ’Subway’-sandwich-kædens reklamestjerne. Nu påstår et vidne, at sandwich-bosserne kendte alt til Jareds ulovlige tendenser.

Allerede i 2008 advarede en kvindelig restaurant-ejer ’Subway’-sandwich-kædens ledelse – deres ultimative reklamestjerne Jared Fogle dyrkede købesex med mindreårige. Men cheferne i reklameafdelingen var angiveligt ligeglade. Og nu ruller sex-skandalen.

Lige siden 1999, hvor en klassekammerat skrev en artikel om Jared Fogles vægttab på godt 100 kilo, har den i dag 37-årige far til to været én af USAs største reklamestjerner.

Efter et beskedent job i regnskabsafdelingen for et flyselskab, tjente Jared Fogle pludselig millioner (i dag har han over 110 millioner kroner i banken). Superstjerner og toppolitikere lod sig fotografere sammen med stjernen, det havde tabt alle de uønskede kilo ved at spise Subway-sandwiches.

 

Forlig med 14 ofre

Men nu er der ingen, der vil kendes ved Jared. Og konen har sågar søgt om skilsmisse og sørget for, at Jared Fogle kun kan se sine børn under professionel overvågning.

Læs også:

Læs også:

Læs også:

Jared Fogle er nemlig anklaget for sex med mindreårige og besiddelse af pædofili-pornomateriale. Og han har angiveligt indgået et forlig, der betyder, at han skal betale lidt over en halv million kroner til hvert af sine 14 ofre. Hans navn vil fremover være at finde i et centralt amerikansk register for pædofile forbrydere. Og endelig risikerer Fogle op til 12 års fængsel.

Her fremviser Jared Fogle et par af de cowboybukser, der passede før Subway-slankekuren.  Foto: Wiki
Her fremviser Jared Fogle et par af de cowboybukser, der passede før Subway-slankekuren. Foto: Wiki
Vis mere

Ifølge sagens første anklager har Jared Fogle også købt sig til sex med piger helt ned til 13 års alderen. Han har dog ’kun’ tilstået købesex med en hhv. 16-årig og 17-årig pige. Og samtidig er den forhenværende slanke-folkehelt (I USA kender alle ’Jared’, red.) anklaget at have modtaget både pornografiske foto og videooptagelser af børn helt ned til syv års alderen. Og det værste er måske måden, hvorpå disse optagelser er blevet til.

Sammen med en rig forretningsmand og kammerat, Russell Taylor stiftede Jared Fogle nemlig i 2004 ’The Jared Foundation’ – en velgørende organisation, der skulle hjælpe amerikanske børn med at slanke sig og leve et sundere liv.

Videofilmede børn

I den forbindelse blev hundredvis af børn fotograferet og videofilmet med mere eller (i de fleste tilfælde) mindre tøj på. Og det var disse ulovlige optagelser, som Russell Taylor siden solgte og sendte videre til sin gode ven Jared.

Her føres Jared Fogle væk af politiet. Foto: ABC News
Her føres Jared Fogle væk af politiet. Foto: ABC News
Vis mere

I dag ligger Russell Taylor i koma efter et selvmordsforsøg. Og efter sin umiddelbare reaktion: »Jeg er chokeret over anklagerne mod Russell Taylor«, har Jared Fogle altså indrømmet sin egen indblanding.Og nu skal Subway så forsøge at forklare, hvorfor deres daværende reklamechef valgte at ignorere de advarsler, der potentielt kunne have reddet nogle af de mindreårige ofre.

I sit forlig med anklagemyndigheden har Jared Fogle i øvrigt ikke sikret sig imod senere private sagsanlæg, så det er et spørgsmål om, hvor mange af sine 110 millioner kroner han får lov til at beholde.