De to personer på billedet er ikke sammen længere. Manden til højre afslørede nemlig sin kæreste i at være utro ved at oprette en falsk Snapchat-konto i deres fælles vens navn. Der gik ikke længe, før hun sendte ham frække billeder.

Han lavede Snapchat-kontoen og brugte billeder fra en af deres fælles venner, som han havde en mistanke om at hans kæreste var ham utro sammen med. Efter lidt tid med skriverier mente kæresten, at det var tid til, at hende og ham, som hun troede var en fælles ven med hendes kæreste, tog deres Snapchat-samtaler til det næste niveau. I hvert fald sendte hun ham frække billeder. Det skriver News.com.

Læs også: Den ultimative hævn: Hun tror, han planlægger noget romantisk - han ved, hun har været ham utro...

Det skulle hun imidlertid ikke have gjort. For manden, der ikke vil have sit navn frem, valgte som hævn at screenshotte billederne og lægge dem op på Facebook. Han taggede desuden både kæresten og vennens navn i opslaget, så han var sikker på, at de - og alle andre - opdagede det.

Her ses et af de opslag, som den vrede kæreste lagde op på Facebook. Navnene er taget ud.
Her ses et af de opslag, som den vrede kæreste lagde op på Facebook. Navnene er taget ud. Foto: Facebook
Vis mere

På ovenstående opslag står der:

”Her (navnet på vennen). Disse billeder var til dig. Jeg tog hende endelig på fersk gerning ved at lade som om, at jeg var dig. Så værsgo, jeg er færdig med hende,” skrev den rasende kæreste.

Hvad der siden hen er sket, melder historien ikke noget om. Men man må sige, at den vrede mand har taget drastiske midler i brug for at hævne sig på sin utro kæreste.