Går du rundt med en rød hårpragt og en masse fregner? Så bør du måske pakke en kuffert hurtigt.

I den kommende weekend er der nemlig festival for rødhårede  - i Irland. Det skriver Ireland.com.

Helt præcist foregår det i byen Crosshaven, hvor de rødhårede deltagere kan tage på speed-dating, lære mere om rødhåredes historie, eller høre musik fra musikere, der udelukkende er - ja - rødhårede.

»Jeg er utrolig glad for igen at kunne byde denne enestående samling af irske rødhårede velkommen. Det er blevet et samlingssted for gamle og nye venner - ikke kun fra Irland men fra hele verden. Jeg elsker, at vi alle har de samme oplevelser som rødhårede, og at der er en transnational forståelse og venskab mellem os, som kun bliver stærkere år for år,« siger personen bag den irske Redhead konvention, Joleen Cronin.

Udover de sjove og skøre aktiviteter man kan fornøje sig med, bruger alle de rødhårede også deres weekend på noget mere samvittighedsfuldt. Nemlig, at samle penge ind til »Irish Cancer Society«. I de forgående år har de indsamlet mere end 30.000 euro.

Se også: Rødhåret internet-fænomen overrasker igen: 'Det her er den sværeste video, jeg nogensinde har lavet'