De ved, hvordan de kan komme under de danske myndigheders radar

Mange undrer sig over, hvordan radikaliserede unge kan drage i krig i Syrien på danske dagpenge eller kontanthjælp. Men det handler om, at de er blevet bedre til at undgå myndighedernes overvågning.

I første omgang får de en søster eller bror til at give en ’syg’ forklaring om, hvorfor de ikke er dukket op til undervisning eller rådighedssamtaler. Det fortæller Naser Khader, der er forsker ved tænketanken Hudson Institute i Washington.

Dermed går der længere tid, inden for eksempel kommunen opdager, at der er noget galt.

Drømmen om utopia
- Disse mennesker har ingen problemer med at få den danske stat til at finansiere deres ophold i Syrien. Det er kun de færreste af dem, der er loyale over for det ’vantro’ danske samfund. Islamisk Stat står som en succes for de unge. Det er den succes og drømmen om utopia, der tiltrækker dem, siger Naser Khader.

Læs også:

BT beskrev torsdag, hvordan 28 ud af 100 Syrien-krigere er blevet fanget i at tage i krig på danske dagpenge. Men Naser Khader mener, at antallet er højere i virkeligheden.

- Jeg vil gætte på, at der efterhånden er tale om 150-200, der er draget i hellig krig fra Danmark. Det er det, jeg hører i mit netværk, og det svarer til den udvikling, vi ser i andre lande, siger Naser Khader.

Læs også:

Professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet Bent Greve mener, at muligheden for at tage sine dagpenge med i tre måneder, når man søger arbejde i et andet EU-land, også bruges af Syrien-krigere. Det tager tid for de danske myndigheder at kontrollere. Han mener, at mere kontrol er eneste vej frem.

- Vi ved, at jo større risikoen er for at blive opdaget, des mindre bedrageri ser vi. Det er derfor, at flere kommuner har ansat ekstra folk til at opklare socialt bedrageri, siger Bent Greve.