Ahmed Aboutaleb er borgmester i den hollandske by Rotterdam. For ham er religion en privatsag, og det står ikke til diskussion, at loven er lige for alle, og at alle har pligt til at deltage i samfundet og integrere sig. Samtidig er han kendt som en af de klareste muslimske stemmer i fordømmelsen af islamistisk terror.
Ahmed Aboutaleb kommer ind i rådhusets flotte festsal og går roligt rundt og giver hånd til samtlige de godt 40 journalister. Hver og en.
Han virker meget venlig og høflig, men så snart han begynder at tale, er man ikke i tvivl om, at han som borgmester i Hollands næststørste by, Rotterdam, også er kontant, når det kommer til integrationskravene til den multikulturelle storbys borgere.
Han er selv immigrant fra Marokko og muslim, men ifølge den 54-årige Aboutaleb er religion en privatsag. Det er retsstaten til gengæld ikke. Loven er lige for alle, og alle – som i hver og én – skal respektere forfatningen og demokratiet, og alle borgere har en pligt til at deltage i samfundet. Det er ikke til diskussion. Og med til samfundsdeltagelsen hører også at lære sproget.
»Jeg kan ikke acceptere, at folk frivilligt flytter til et andet land og så afviser at integrere sig. Hvorfor er du her så? Hvis man flytter til et nyt land, må man tilpasse sig de lokale omstændigheder, lære sproget og kulturen. Hvis du ikke lærer sproget og får et job, hvem skal så betale for dig? Det kan samfundet ikke,« siger Ahmed Aboutaleb.
Han er også blevet kendt som en af de klareste muslimske stemmer i fordømmelsen af islamistisk terror. Islamisk Stat bør ganske enkelt »ødelægges totalt«, ifølge Aboutaleb. Han kaldte straks terroren i Paris i november for barbari og opfordrede alle muslimer til på det kraftigste at tage afstand fra terroren.
Aboutaleb kom selv til Holland fra Marokko som 15-årig, og netop baggrunden som både immigrant og muslim betyder, at der lyttes til Aboutaleb. Han blev i 2009 den første muslimske borgmester i en af Hollands store byer, og det var ikke en tilfældighed, at det blev i Rotterdam.
Rotterdam er med Europas største havn en pulserende handelsby som få i Europa, og den har altid tiltrukket arbejdskraft fra hele verden. I dag er der folk fra 174 lande til stede i byen – næsten lige så mange lande som i FN.
»På den måde er jeg næsten en lille Ban Ki-moon,« joker Aboutaleb med reference til FNs generalsekretær, der skal forsøge at få 193 lande til at arbejde sammen.
Hollands mest populære politiker
Med så mange nationaliteter og indvandrere har Rotterdam i høj grad integrations-udfordringer at slås med, men Aboutaleb har foreløbig især fået ros for sin håndtering af opgaven. Kravet om deltagelse i samfundet kombineres med en særlig indsats for at løfte de socialt svageste kvarterer i byen med et program, der skal skabe bedre job- og uddannelsesmuligheder.
Målet for Aboutaleb er at vise, at det kan lade sig gøre at klare integrationen, selv i en by med 174 nationaliteter, og på den måde gøre Rotterdam til et forbillede for resten af verden. Og at dømme efter Aboutalebs popularitet, går det ret godt. En stor undersøgelse blandt 11.000 hollændere viste således sidste år, at han ganske enkelt er den mest populære politiker i hele Holland.
Og populariteten rækker langt ud over Hollands grænser. Alle vil høre Rotterdams borgmesters bud på, hvordan man kan få integrationen til at fungere, få kriminaliteten blandt indvandrere til at falde og bekæmpe radikalisering. Han var sidste år en af tre europæiske borgmestre, der blev inviteret til en konference i Det Hvide Hus om bekæmpelse af radikalisering, og det siger også en del, at det hollandske EU-formandskab har gjort Aboutaleb til en del af programmet på den pressetur med godt 40 Bruxelles-baserede journalister, hvor formandskabet har præsenteret sin dagsorden.
Tror på at Holland kan klare flygtningepres
Flygtninge- og migrantkrisen presser også Holland, men Aboutaleb lover, at Rotterdam vil løfte sin del af ansvaret, og i modsætning til mange er han ikke så bange for, at Europa bryder sammen under byrden. Holland har tidligere i historien klaret endnu større strømme af flygtninge fra såvel Belgien som Balkan, og Holland og Europa kan også klare presset denne gang, mener han.
Han er heller ikke bange for at gå imod sin egen socialdemokratiske partileder, Diederik Samsom, som har sagt, at Holland kan klare 200.000 flygtninge, men ikke flere. Aboutaleb kan godt forstå debatten om antal, men han mener ikke, at det giver den store mening at sætte sådan et loft, da ingen kan forudsige strømmen, og man stadig vil have en moralsk forpligtelse til at hjælpe, hvis flere har brug for hjælp.
Heller ikke hvad angår grænsekontrol, frygter Aboutaleb en langvarig periode. Om nogen by har Rotterdam en interesse i åbne grænser til gavn for de enorme fragtmængder, der kommer gennem byens havn. Ifølge Aboutaleb har handel så stor betydning for Europa, at han ikke kan se Schengen bryde sammen. Han har forståelse for, at lande som Danmark, Sverige og Tyskland midlertidigt har genindført grænsekontrol, men ser det i høj grad som en del af nationale politiske hensyn.
Drømmer om en stor fremtid for sin by
Selv om det især er integrations- og flygtningespørgsmål, som alle vil høre Aboutalebs meninger om, så taler han mindst lige så gerne om Rotterdam som et økonomisk lokomotiv. Han mener, at de store byer vil fortsætte med at vokse og komme til at betyde mere og mere for alle Europas lande, og det kræver en gentænkning af, hvordan ressourcerne bruges – fra energi til mad og vand. Han tror også, at 3D-print vil revolutionere fremtiden, og på alle fronter drømmer han om, at Rotterdam kan spille en central rolle, som den store havneby i århundreder har gjort for Europa.
Efter en times møde takker Aboutaleb igen af ved at give hånd til alle. En italiensk journalist spørger, om han ikke vil komme til Rom og blive borgmester, mens en britisk journalist retorisk spørger de øvrige journalister, om det mon er fremtidens premier-minister i Holland, vi netop har talt med.
