Demokraten Doug Jones vandt i nat en choksejr - og det ville være forklarligt, hvis det ikke lige netop var på grund af stedet: Alabama, den mest konservative af alle USAs stater. Et sted, hvor Trump sidste år vandt med 28 procentpoint. Så hvad gik galt?
De taler meget om Gud i Alabama, men det er en bestemt slags Gud. De taler meget om familie i Alabama, men det er en bestemt slags familie. Gud er en gammeltestamentlig Gud, han er vred alle ugens dage, og familien er en kernefamilie med mor og far og børn, og de tror alle på Gud og tænker på den evige frelse.
Til gengæld taler de ikke meget om hudfarve i Alabama, og det er ikke fordi, den ikke betyder noget - men fordi den er bestemt. Den er hvid.
Så alt taget i betragtning er Alabama et dårligt sted at føre sig frem som en multietnisk Uffe Elbæk eller turnere med en billedudstilling med »Piss Christ«. Det er sådan et sted - og med en parafrase over forfatteren William Faulkner - hvor klokken endnu ikke er slået 14 på en juli eftermiddag i 1863, og sydstaterne har endnu ikke tabt slaget ved Gettysburg i borgerkrigen.
Eller som Gallup og mediet The Hill mere prosaisk og uafhængigt af hinanden har opgjort: Det er den mest konservative stat i USA. Alabama har stemt republikansk ved de seneste otte præsidentvalg, 64 pct. af alle politikere er hvide mænd, ved valget i 2016 fik Donald Trump 62 pct. af stemmerne, og ved en folkeafstemning i 2014 besluttede 61 pct. af vælgerne at beholde en symbolsk lov, som påbyder statens politikere at raceadskille skolerne.
Så Doug Jones burde ikke kunne vinde. Ikke her. Ikke i Alabama.
Tag to kendsgerninger, som burde fælde ham, uanset om han åbnede munden, og ordene flød som en fontæne af det pureste guld:
Han er demokrat, og han er en svoren tilhænger af fri abort.
Demokraterne er i Alabama en truet art, akkurat som den cinnoberrøde aborre er det, og de har ikke vundet et senatsvalg i delstaten i 25 år. Den demokrat, som vandt for 25 år siden, er i øvrigt i dag republikaner. I 2014 opgav Demokraterne helt at opstille en modkandidat til republikaneren Jeff Sessions, som fik 97,3 pct. af stemmerne, og som udløste tirsdagens senatsvalg i utide, da han opgav sit mandat for at blive Trumps justitsminister. Og så er der abort. Knap 60 pct. af indbyggerne i Alabama er imod abort uanset omstændighederne, viser en undersøgelse fra Pew Research, og den slags betyder noget. Doug Jones går ind for abort i alle tilfælde og også i tredje trimester.
Læg dertil, at han tilhører samme parti som Hillary Clinton, Bernie Sanders og Barack Obama, at han som forbundsanklager knækkede Ku Klux Klan, samt at alle medierne i Washington, de radmagre feminister i New York og de opstrammede kendisser i Beverly Hills støttede ham.
Han burde ikke kunne vinde. Ikke i Alabama.
Og hans modkandidat, den populistiske og religiøse agitator, Roy Moore, fulgte i begyndelsen den trumpistiske manual for sejr i Alabama.
Han talte som en svedig teltprædikant om moral og imod homoseksuelle ægteskaber og abort. Han malede Doug Jones rødere end Pelle Dragsted, han talte for Trump og »make Alabama great again« og »byg en mur«, og han spillede alle de racekodede melodier på hundefløjten.
Som den legendariske republikanske strateg, Lee Atwater, i 1981 sagde i et interview - de republikanske kandidater i Syden skulle ikke længere råbe det grimme n-ord, der rimer på »ligger«. De skulle i stedet tale i kode, om kriminalitet, om frygten for sorte aktivister, om kernefamilien i forstaden, om skattelettelser og sociale nedskæringer. De hvide vælgere vil fange koden, sagde Atwater. De vil forstå, at »den slags vil ramme de sorte hårdere«.
Roy Moore gjorde alt det - og Donald Trump førte valgkamp for ham in persona og på telefon - og den burde være hjemme. I Alabama.
Men mellem 1863 og 2017, mellem 1981 og 2017, mellem 2016 og 2017, gik noget galt.
Exitmålingerne giver et fingerpeg, for de viser, at vælgerne i Alabama rykkede sig. Flere sorte stemte, og de forstod de racekodede budskaber. 96 pct. af dem stemte på Doug Jones. Og den hvide vælgerblok forvitrede. Normalt stemmer de hvide en bloc republikansk, men 30 pct. af de hvide - og især kvinder, unge og veluddannede - stemte denne gange på Doug Jones.
Hvorfor?
Roy Moore blev under valgkampen anklaget for at være en quasipædofil, der - mens han selv var midt i 30erne - opsøgte teenagepiger helt ned til 14 års alderen. Han datede dem og blev ved med at chikanere dem, fortalte kvinderne. Fire ud af ti vælgere siger i exitmålingen, at de pågældende afsløringer påvirkede deres stemme.
En anden faktor er også interessant, og den handler om Donald Trump. Ifølge exitmålingerne er Trumps popularitet stærkt faldende, også i Alabama. Hvor 62 pct. støttede ham ved præsidentvalget, er tallet nu faldet til 48 pct. Og lige så mange - 48 pct. - var imod ham. Eller med andre ord og helt tal-teoretisk: Hvis præsidentvalget var i morgen, ville Trump ikke være sikker på at vinde delstaten.
Det ville for så vidt være et forståeligt og forklarligt resultat, hvis det var et hvilket som helst andet sted. Men vi taler om det måske mest sydlige sted i Syden, om den mest konservative stat af dem alle, og det sted, som gav os både George Wallace og Forrest Gump - den ene en virkelig apartheidtilhænger og den anden en uvirkelig filmhelt, og som sidstnævnte sagde:
»Når det kommer til stykket - hvad er egentligt normalt?«
Nej, ikke længere. Ikke mere. Ikke efter Alabama.
