USAs næste præsident, Donald Trump, har indtil nu ikke tøvet et sekund med sine udnævnelser af en række centralt placerede folk. De er alle kendetegnet ved at have viljen til at gennemføre selv de vildeste ideer, Trump fremførte under præsidentkampagnen. Både når det drejer sig om immigration, muren til Mexico og spørgsmålet om at få arbejdspladserne tilbage til USA og om at få standset muslimsk indvandring til USA.
De er alle personer, der har siddet i kulissen i kampagnen og fodret Donald Trump med markante slogans. Trumps lov-og-orden-program er nu i hænderne på USAs kommende justitsminister, senatoren fra Alabama Jeff Sessions, hvis ellers han bliver godkendt i Senatet. Trumps strategiske overvejelser om kampen mod terror ligger nu hos den tidligere general Michael T. Flynn, som skal være sikkerhedspolitisk rådgiver i Det Hvide Hus.
Flynn har dermed magten til at kortslutte alt, der kommer fra udenrigsministeriet, hvis ikke rådene passer ind i præsidentens overvejelser. En godt begavet og utraditionel tænker, men også omstridt. Og så bliver den kommende chef for CIA Mike Pompeo – manden, der mener, at CIA fortsat skal benytte sig af waterboarding som forhørsmetode over for formodede terrorister. Samtidig går han ikke ind for at lukke Guantanamo. Pompeo er ligesom Flynn overbevist om, at USA er i krig med islam, og at der vil gå generationer, inden denne krig er vundet.
Og så er der de gamle udnævnelser af bl.a. chefredaktøren for Breitbart, Stephen Bannon, der bliver chefrådgiver i Det Hvide Hus. Stephen Bannon har i sin tid som chefredaktør givet plads i Breitbart til den ekstreme højrefløjs synspunkter med racisme, hvid overhøjhed og af og til antisemitisme for fuld udblæsning.
Ingen kan gribe Bannon i direkte at være racist. Og slet ikke antisemit. Men han har givet spalteplads til folk, der har de synspunkter. Bannon har fået en unik position i Det Hvide Hus og er ligestillet med stabschefen, Reince Priebus – Republikanernes tidligere formand – som anti-Trump-republikanerne er mest tryg ved. Han er stadig en del af den gamle republikanske elite, men også loyal over for Trump. Ellers ville han heller ikke få den her position.
Hvad kan man tolke ud af de foreløbige udnævnelser? Amerikanske kommentatorer er ikke i tvivl. Trump ønsker et hidtil uset politisk skifte i USA. Han vil – så langt det kan lade sig gøre – gennemføre nogle af sine mest markante politiske mærkesager. Muren til Mexico er stadig en del af denne politik. Det samme er afvikling af handelsaftalerne, som Trump ønsker erstattet af andre. Det samme med klimaaftalerne, som Trump også vil have USA ud af. Og krigen mod terror og forholdet til den muslimske verden skal ændres afgørende. Der skal gælde helt andre regler for muslimer, der rejser ind i USA, end for andre, ligesom kampen mod terror skal optrappes både militært og efterretningsmæssigt.
Og så er der alle de centrale poster – herunder udenrigsminister- og forsvarsministerposterne. De bliver formentlig først besat i næste uge.
De nye:
Mike Pompeo. 52 år.
Kommende chef for CIA. Højt begavet med uforsonlige holdninger til Hillary Clinton, som han mener hører hjemme i et fængsel for sin rolle i den såkaldte Benghazi-affære. Pompeo er medlem af Repræsentanternes Hus, men har en officersbaggrund og en juridisk embedseksamen fra Harvard. Han sluttede som nummer et på officersskolen West Point.
Han går stærkt ind for at genåbne de omstridte hemmelige fængsler rundt om i verden, som CIA har benyttet sig af i kampen mod terror, men som blev lukket i 2009 af præsident Barack Obama. Pompeo er en stærk tilhænger af waterboarding som forhørsmetode, og han mener, at CIA skal have frie hænder i kampen mod terror.
Selv hans politiske modstandere kalder ham en usædvanlig begavelse og en politisk målrettet mand med stærke meninger om kampen mod terror, der flugter med Trumps.
Jeff Sessions: 69 år.
Senator fra Alabama. Han var den første senator, der støttede Trump, og skal nu være justitsminister, hvis ellers han slipper igennem høringen i Senatet. Det gjorde han ikke i 1980erne, da han skulle udnævnes til en mindre juridisk stilling som dommer. Han var angiveligt kommet med en række racistiske udtalelser. Man såede også tvivl om hans holdninger til menneskerettighederne. Nu bliver han øverste chef for justitsministeriet.
Som Jonathan Turley, professor ved George Washington Universitys juridiske afdeling, siger til The New York Times, så bliver udnævnelsen af Sessions det mest revolutionerende i den nye administration. Sessions er ifølge sine nuværende kolleger i Kongressen ikke racist. Men han har stærke meninger om amerikanernes ret til at bære våben, til immigration og ulovlige indvandrere.
Hans meninger om islam og kampen mod terror er i overensstemmelse med Pompeos og Flynns. Demokraterne frygter, at justitsministeriet under Sessions vil bøje menneskerettighederne.
Michael T. Flynn. 57 år.
Kommende sikkerhedspolitisk rådgiver. Tidligere demokrat. En af de første militærfolk, der godkendte Trump. Han har leveret skytset til Trump ved at kalde islam for en politisk ideologi og ikke en religion. Han har sagt, at folk med god grund frygter muslimer. Han har skarpe meninger om, hvordan kampen mod terror skal vindes.
Flynn er også en omstridt person i militæret og tidligere chef for det amerikanske forsvars efterretningstjeneste, DIA, under Obama. Han gik af efter uoverensstemmelser. Flynn anses for at være en dygtig strateg med en stor viden om verden og har åbenbart også et godt forhold til Vladimir Putin, hvilket har vakt bekymring.
