»Han havde blod i hele hovedet. Og de kørte ham væk på en båre.«

Sådan sagde et vidne til CNN, efter den amerikanske 'Star Wars'-stjerne Harrison Ford i nat var nødlandet i sit lille sportsfly på Penmar Golfbanen i Venice, Los Angeles.

To læger, der tilfældigvis befandt sig på golfbanen, kunne hurtigt hjælpe med lægehjælp, kort efter ulykken, fortæller TMZ.

Da politi og ambulance ankom, stod den 72-årige filmstjerne ifølge CNN ved siden af sit fly. Men for en sikkerhedsskyld blev Ford lagt på en båre og kørt på hospitalet, hvor han blev behandlet for lettere kvæstelser.

Siden ulykken har Ben Ford tweetet, at hans far er medtaget ovenpå styrtet.

- Er på hospitalet. Far er ok. Medtaget, men ok!, fortæller sønnen Ben Ford blandt andet.

Sådan så Harrison Fords sportsfly ud, efter nødlanding på Penmar Goldbanen i Venice, Los Angeles.
Sådan så Harrison Fords sportsfly ud, efter nødlanding på Penmar Goldbanen i Venice, Los Angeles. Foto: LUCY NICHOLSON
Vis mere

Både pressen og andre ventede spændt uden for det hospital, hvor efterfølgende tog sig af Harrison Ford
Både pressen og andre ventede spændt uden for det hospital, hvor efterfølgende tog sig af Harrison Ford Foto: FREDERIC J. BROWN
Vis mere

Her ses en af de ansatte fra hospitalet The Ronald Reagan UCLA Medical Center, hvor Star Wars-skuespilleren blev behandlet for sine kvæstelser.
Her ses en af de ansatte fra hospitalet The Ronald Reagan UCLA Medical Center, hvor Star Wars-skuespilleren blev behandlet for sine kvæstelser. Foto: KEVORK DJANSEZIAN
Vis mere

Det vides endnu ikke, hvordan ulykken skete. Men det antages, at Harrison Ford var ved at lægge an til landing på Santa Monica Lufthavnen, der ligger få kilometer fra golfbanen.

Sidste år brækkede Harrison Ford benet under optagelserne til den kommende Star Wars-film 'Episode VII'. Også Arnold Schwarzenegger, Tom Cruise og casino-ejer Steve Wynn har privatfly i Santa Monicas lufthavn.