Myndighederne i Thailand har lørdag formiddag dansk tid anholdt den mand, der menes at stå bag bombeangrebet i Bangkok for knap to uger siden.

Ifølge Reuters skulle manden have været i besiddelse af materiale, der kan bruges til at fremstille bomber, da han blev anholdt.

17. august eksploderede en bombe i Bangkok ved Erawan-templet og dræbte 20 personer. 125 andre blev såret.

Dagen efter eksploderede endnu en bombe nær hovedstadens travle færgehavn Sathort. Her kom ingen til skade.

De thailandske myndigheder indledte en regulær menneskejagt på de skyldige. Vurderingen har været, at flere stod bag, men den hovedmistænkte har hele tiden været en ung mand, hvis kendetegn var den gule T-shirt, han bar på de grynede overvågningsbilleder, som politiet frigav.

Om det er ham, politiet har anholdt lørdag, er endnu usikkert.

BNB