Udtalelser om pistolskud mod flygtninge og migranter har gjort hende til den mest forhadte kvinde i Tyskland lige nu. Alligevel kan formanden for det højrepopulistiske parti AFD, Frauke Petry, ende med at forandre grundtonen i tysk politik.
Et tabubrud. Et ekko af de hæsligste mislyde i nyere tysk historie.
Sådan lød den overordnede reaktion i de tyske medier, da AFD-politikeren Frauke Petry sidste uge foreslog, at tysk grænsepoliti i »nødstilfælde« kunne åbne ild mod flygtninge, der illegalt søger at krydse den tyske grænse med vold.
Forargelsen blev ikke mindre, da AFD-europaparlamentarikeren Beatrix von Storch gentog sin partiformands opfordring og tilføjede, at flygtningebørn teoretisk set også kunne udgøre mål for grænsebetjentes skydevåben, hvilket hun dog senere var så nådig at rette til børnenes mødre.
Siden har kvinden, der som partiformand står i spidsen for de fremadstormende højrepopulister i Alternative für Deutschland, modereret sine udtalelser og er samtidig gået til modangreb på de tyske medier, som hun beskylder for bevidst at forvrænge hendes budskab. Lige lidt har det hjulpet på opstandelsen. En advokat har meldt Petry til politiet for overtrædelse af loven om »hetz mod folkeslag« (den tyske racismeparagraf, red.). Den socialdemokratiske formand har opfordret den tyske efterretningstjeneste til at overvåge AFD på samme måde, som der holdes øje med nazipartiet NPD.
Selv den øvrige partiledelse i Alternative für Deutschland har i en officiel skrivelse lagt afstand til formandens udtalelser, hvilket har fået tabloidavisen BILD til at spekulere i, at Petry kan blive offer for et dronningemord.
I resten af de tyske medier har reaktionerne været enslydende: fordømmelse, afstandtagen og rendyrket forargelse.
»Hvad er det for en kvinde? Jeg har siddet over for hende i et talkshow. Hun er køn, hun virker sympatisk. Hendes smil er vindende og glædesstrålende – indtil det pludselig fryser til is i hendes ansigt, og fra den smilende mund løber hadet ud af hende. Det er uhyggeligt. Hvad har denne kvinde oplevet? Hvorfra kommer vreden?« Spørger venstrefløjsdebattøreren Jakob Augstein i sin blog på Spiegel Online.
Uanset den omsiggribende vantro, der præger det tyske etablissement, viser friske tal, at Alternative für Deutschland i disse tider nyder opbakning fra omtrent 12 pct. af de tyske vælgere. Dermed er AFD Tysklands tredjestørste parti efter CDU og SPD, men foran både Die Linke og De Grønne. Allerede til marts vil AFD efter al sandsynlighed kunne fejre triumfer med tocifrede procenttal ved valgene i de vesttyske delstater Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz. I den østtyske delstat Sachsen-Anhalt ligger AFD på imponerende 15 pct. i de aktuelle meningsmålinger.
Hvis Frauke Petry ikke ryster på hånden, kan hun gå over i tysk politisk historie som den første partileder, der fører et højrepopulistisk parti ind i forbundsdagen ved det kommende valg i 2017.
Fortællingen om den korthårede kvinde med det iskolde smil begynder i det selvsamme Østtyskland, hvor Alternative für Deutschland fortsat rekrutterer størstedelen af sine vælgere. Som mange af sine tilhængere er Petry vokset op i et land, der ikke længere eksisterer, et land hvis tidligere borgere årtier efter murens fald fortsat nærer et kronisk mindreværd og skepsis over for den politiske elite i Berlin.
Før murens fald udvandrede Frauke Petrys far til Vesttyskland og efterlod den unge Frauke og hendes mor i Schwarzheide i delstaten Brandenburg. Som studerende findyrkede Petry sit talent for naturvidenskab og tog en ph.d.-grad i kemi, som hun i 2007 brugte til at grundlægge firmaet Purinvent, der fremstillede dæktætningsmiddel af polyuretan.
I nogle år gik det glimrende med firmaet, og Petry fik blandt andet overrakt en innovationspris af den tyske forbundspræsident. I 2013 måtte Frauke Petry dog kort før det tyske valg meddele, at firmaet var gået konkurs. Det var på dette tidspunkt, at Petry besluttede sig for at kaste al sin energi ind i det parti, som en række sydtyske økonomiprofessorer kort forinden havde stiftet for at protestere mod udsigterne til en endeløs strøm af tysk finansierede hjælpepakker til det gældsplagede Grækenland.
Selvom hun var politisk uerfaren, imponerede Frauke Petry hurtigt sine partifæller med sine skarpe retoriske evner og en lidenskabelig udstråling, der i højere grad end partistifter Bernd Luckes slipseklædte akademikerfacon formåede at puste til indignationen over Angela Merkels landsforræderiske krisepolitik.
Hun blev valgt til partiets officielle talsmand for at appellere til de østtyske vælgeres mavefornemmelser, hvilket i 2014 gav pote i delstaten Sachsen. Med Frauke Petry som lokalformand fik det nye parti overraskende 9,7 pct. af stemmerne ved valget i Sachsen i 2014 og dermed også de første mandater i en tysk landdag. En stor triumf for både Petry og det unge parti.
Mens Bernd Lucke insisterede på at fortsætte en støvet nationaløkonomisk kritik af euro-samarbejdet, fornemmede Petry intuitivt, at der var langt større stemmetal i vente med indvandringsskepsis og islamkritik. Dermed var der lagt i ovnen til en bitter strid om partiets fremtidige kurs, der kulminerede i et kampvalg på en partikongres i juli 2015. Med 60 procent af stemmerne blev Petry valgt til partiformand og sendte dermed Bernd Lucke og hans erhvervsvenlige og liberalistiske linje endegyldigt ud i kulden.
Siden har ledende partimedlemmer – som eksempelvis hendes medformand Jörg Meuthen – udtrykt bekymring for, at Frauke Petry har koncentreret magten i egne hænder.
I oktober forlod hun sin ægtemand, den protestantiske præst Sven Petry, som hun har fire børn med, til fordel for Marcus Pretzell, der er formand for AFD i Nordrhein-Westfalen. Det var Pretzell, der i efteråret først luftede ideen om at håndhæve den tyske grænsekontrol med skydevåben.
Flygtningekrisen har skænket Frauke Petry og hendes partifæller en enestående mulighed for at gøre Alternative für Deutschland til en forbundspolitisk magtfaktor, der ikke bare begrænser sig til de østtyske delstater. Men som Petrys seneste udtalelser viser, er flygtningekrisen også en fristelse til at søge yderligtgående vælgere med radikale udtalelser, der risikerer at støde mere moderate indvandringsskeptikere bort.
Mens presset fra flygtningekrisen vokser på kansler Merkel i både ind- og udland, kan Frauke Petry med tilfredshed tage notits af en stigende desperation og forvirring i de tyske regeringspartier. Mod deres egen forventning befinder de tyske socialdemokrater og kristendemokrater sig pludseligt i det selvsamme taktiske dilemma, der i årevis har plaget hensygnende folkepartier i de fleste andre europæiske lande. Skal man arbejde sammen med højrepopulisterne og forsøge at komme dem i møde? Eller skal man møde dem med moralske fordømmelser og risikere yderligere afstand til vrede protestvælgere?
Tyskland hælder indtil videre til fordømmelsen, men der er også konservative, der mener, at man er nødt til at tale med Alternative für Deutschland. At partiets repræsentanter fortjener en invitation til Tysklands mest omtalte politiske talkshow. At deres argumenter skal mødes med modargumenter.
Hvis partitoppen i AFD beslutter sig for at slutte ring om deres formand, tyder alt på, at Frauke Petrys seneste tabubrud ikke skal ses som en enkelt fortalelse, men som et forvarsel om et permanent toneskifte i tysk politik.
