Er Hillary Clinton for alvor i klemme? Eller er FBIs direktør? Svaret er begge, og de er begge skyldige i rodet.
Tag ikke fejl. Demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton, er i en alvorlig klemme. Det samme er FBIs direktør, James Comey. De deler på grund af »ekstrem skødesløshed« fælles skæbne. De er blevet centrum i den mest vanvittige valgkamp, USA nogensinde har set.
Lad os tage Hillary Clinton først. FBIs direktør har genåbnet den såkaldte e-mailsag mod hende, fordi der er fundet en række mails på en mobilenhed, som det tidligere kongresmedlem Anthony Weiner havde adgang til. Han er manden, som FBI undersøger, fordi han fotograferede sine intime dele og sendte dem til udvalgte kvinder.
Enheden har formentlig tilhørt hans hustru, Huma Abedin, som er Clintons nærmeste rådgivere. Hvor mange mails, det drejer sig om, og om de har betydning for Hillary Clintons fortsatte valgkamp, er der ingen, der ved noget om.
Ryger, intet andet end rygter
Der cirkulerer masser af rygter. Men substansen i historien ligger stadig bag et tykt tæppe af spekulationer. Clinton-tilhængerne siger, at hun ikke er involveret i sagen. Republikanernes og især partiets præsidentkandidat, Donald Trump, udnytter situationen og siger, at det faktum, at sagen er genåbnet, viser med al tydelighed, at der stadig er en sag mod Clinton.
Hvem har ret? Det er stort set ligegyldigt. For sagen har forlængst forladt det faktuelle stadium og har bevæget sig ind på det politiske territorium, hvor de, de har ret, er dem, der vinder valget.
Men der er to skyldige. Clinton, fordi hun med FBIs ord har udvist »ekstrem skødesløshed« med sine e-mails, da hun var udenrigsminister. Ikke alene kommunikerede hun på en privat e-mailkonto. Hun lagrede dem også på en privat server, der stod i hendes hus i Chappaqua i staten New York. Oven i denne fadæse slettede hun 33.000 e-mails, da det hele blev opdaget, og hun skulle udlevere disse mails til udenrigsministeriet, da hun forlod ministeriet. Så hun er med sine egne medarbejderes ord »skyldig« i rodet.
Sagen lukket?
FBIs direktør har også trådt i spinaten. Comey sendte i forgårs et brev til otte kongres-medlemmer og »genåbnede« sagen. Hvorfor? Jo, siger juridiske eksperter til Berlingske. Fordi han var »dum« nok til at anvende udtrykket »closed«, da han mødte i kongressen for at berette, at der ikke kunne rejses sag mod Clinton i e-mail-sagen. Også selv om han anvendte udtrykket »ekstrem skødeløs« om Clinton. Et juridisk udtryk, der i sig selv burde have rejst en sag mod Clinton. Så han har været under pres, siden han »lukkede« sagen, selv om en sag juridisk aldrig lukkes hos FBI.
Men hvorfor træder Comey ind i det politiske minefelt med så stor klodsethed. Han har ry for at være en hæderlig mand. Alle undrer sig. For enten har han en sag, eller også har han ingen sag. Og så har han forbrudt sig mod en tredje regel, der hænger på hans opslagstavle. At FBI aldrig rejser en sag politisk, når der er mindre end 60 dage til valget. Der er ti dage til valget, og spørgsmålene hober sig op.
Sandheden er nok, at Comey og Clinton begge er »ekstremt skødesløse«.
