»Folk er mere end skuffede. De er virkelig kede af det.«
Sådan lyder stemningsrapporten fra B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, der lige nu befinder sig i Istanbul i Tyrkiet.
Mandag blev stemmerne endegyldigt talt op efter det tyrkiske præsidentvalg – men der blev ikke valgt nogen præsident.
Resultatet faldt nemlig ud sådan ud, at ingen af kandidaterne fik mindst 50 procent af stemmerne – og det er hvad, der skal til for at hive sejren hjem i Tyrkiet.
Tyrkiets nuværende præsident, Recep Tayyip Erdogan, fik 49,51 procent af stemmerne. Oppositionens præsidentkandidat, Kemal Kiliçdaroglu, fik 44,88 procent.
Det betyder, at der skal afholdes endnu en valgrunde 28. maj.
Og det har taget pusten fra folk i især Tyrkiets største by Istanbul, siger Jakob Illeborg, der har talt med flere af dem mandag.
»De er modløse. Mange havde virkelig troet på, at den her gang ville det være anderledes. At de endelig kunne få skovlen under Erdogan og få moderniseret landet,« siger B.T.s internationale korrespondent.
Erdogan har strammet skruen de seneste år, siger Illeborg og forklarer, at han har gjort landet mindre vestligt og demokratisk – og mere religiøst domineret.
»Og det er især kvinderne, det går ud over. Der er også kvinder, jeg har mødt i dag, der nærmest har tårer i øjnene. De frygter for sig selv, og hvilket samfund deres døtre skal vokse op i,« siger Jakob Illeborg.
Omvendt er der også de religiøse, både kvinder og mænd, der er begejstrede, fordi de frygtede, at den muslimske verden, de holder af, stod for fald.
Men intet er afgjort endnu. I løbet af de næste knap to uger kommer den til at stå på benhård valgkamp mellem de to kandidater.
»Nu bliver det en meget personlig valgkamp. Nu bliver det mudderkastning på den store klinge. Og her har Erdogan en stor fordel, fordi han har medierne. Han har bedre mulighed for at kommunikere, og det vil han utvivlsomt gøre,« siger korrespondenten i Tyrkiet.
Han fortæller, at han søndag aften stod i hovedkvarteret for oppositionens præsidentkandidat, Kemal Kiliçdaroglu, hvor det var tydeligt at se, at de tidligt på aftenen troede, de havde vundet.
»Den energi skal de have op igen. Problemet er bare, at det, der gør det svært for demokratiet, er, at det ikke er en lige bane, man spiller på. Erdogan havde mindst ti gange så meget tv-tid som udfordreren. Og det vil han få igen. På den måde er det op ad bakke.«
Og det er altså ikke kun i Istanbul, hvor Illeborg befinder sig, at der er skuffelse, siger han:
»Jeg lover dig for, det ikke kun er her, folk er kede af valgresultatet. Statsledere i blandt andet EU og Washington havde inderligt håbet på et magtskifte. Det havde gjort det nemmere for os alle.«
Men hvad kommer så til at være afgørende under anden valgrunde om 13 dage?
Ifølge Illeborg er der to jokere, der kan blive afgørende.
»Vi ved, at de unge stemmer på Erdogans modkandidat. Og så er der dem, der er blevet berørt af jordskælvskatastrofen, der også er imod Erdogan. Hvor mange, der reelt stemte i første omgang, og hvor mange der stemmer i anden runde, kan blive afgørende.«
