ISRAEL: Israel affyrede mandag morgen to raketter mod Gaza-striben. Angrebet kommer efter, at Gaza søndag har sendt to raketter mod Israel, skriver avisen Haaretz.

En af raketterne ramte et åbent område i det sydlige Israel og forårsagede ingen skader. Den anden var rettet mod de jødiske bosættelser Nahal Oz og Alumim, men raketten eksploderede, før den nåede den israelske grænse.

Ifølge avisen, som citerer det israelske forsvar, har raketterne, som Israel har affyret mandag, ramt samlingssteder for Hamas-terrorister nord for Gaza-striben.

Situationen på den besatte Vestbred og i Østjerusalem er ophidset efter de seneste dages mange blodige sammenstød mellem palæstinensere og israelere.

BNB