En gruppe kvinder har valgt en noget utraditionel metode til at vise, hvem de støtter i den igangværende konflikt mellem Israel og Gaza, der har kostet mere end 600 mennesker livet.

I Facebookgruppen 'Stå med IDF - oprethold en beskyttende klippe' (oversat fra Hebraisk) smider en lang række kvinder dele af deres tøj for at vise deres støtte til IDFs, Israel Defence Forces, soldater.
(Hvis du læser med fra mobilen - klik her for at se billederne)

- Kære elskede IDF-soldater, vi er her som en form for taknemmelighed, I behøver ikke vente på 72 grimme jomfruer, i er vores helte. Skønheden hos Israels piger venter på jer herhjemme. Kom tilbage til os, skriver gruppen selv om, hvorfor kvinderne smider deres tøj.

Sidens skaber, Gavriel Beyo har selv forklaret, at han mener, Israel har verdens smukkeste kvinder, og landet har også en hær. Så han ser ingen grund til ikke at kombinere de to ting, siger han ifølge Times of Israel.

Siden blev oprettet onsdag, og den er allerede blev 'liket' af mere end 12.000 personer, der støtter op om det afklædte budskab.

Konflikten mellem Gaza og Israel startede for flere uger siden, da tre israelske teenagere blev dræbt af palæstinensere. Siden har har de to parter bekriget hinanden kraftigt med raketaffyringer. Det har indtil videre betydet, at mere end 700 palæstinensere og 32 israelere har mistet livet.