Er den italienske mand som en flødebollekaptajn, der stikker af fra sit nødstedte skib, eller som en pligtopfyldende kystvagt i en gammel sort/hvid-film?

Skibsforlis har det med at fremkalde fortællinger om helte og skurke. Katastrofen med det italienske krydstogtskib ’Costa Concordia’, der kæntrede sidste fredag efter at være sejlet på et skær ved klippeøen Giglio, er ingen undtagelse.

Med til heltefortællingerne den seneste uge hører historien om den 19-årige brite James Thomas, der brugte sit 1,90 meter lange legeme som en menneskelig stige mellem tredje og fjerde dæk, så folk kunne kravle op ad ham for at komme op i redningsbådene.

SE ALLE BILLEDERNE:

LÆS OGSÅ:

Med til helteberetningerne hører også historien om den 71-årige franskmand Francis Servel, der gav sin redningsvest til sin 60-årige kone, Nicole, inden de begge sprang i bølgerne i håb om at redde sig i land på Giglio.

Fortællingerne om de gode omfatter også en russisktalende rejseleder, der hjalp 111 russiske passagerer, heraf en del blinde og svagtseende, med indføring i sikkerhedsprocedurer og med at få redningsveste på.

Selve Italien er dog mest grebet af fortællingen om to meget forskellige italienske mænd, kaptajnen Francesco Schettino og kystvagt Gregorio De Falco, hvis helt forskellige opførsel går lige til hjertet af katastrofen.

Italienerne diskuterer heftigt, om den italienske mand er som den solbrændte, smarte og efter sigende dameglade kaptajn, der ’gled’ ned i en redningsbåd, da hans skib var i alvorlig nød og hans passagerer i livsfare?

Eller om den italienske mand er som den skaldede, gråskæggede kystvagt, der i en mobilsamtale gav den flygtede kaptajn ordre om at tage tilbage til sit skib og påtage sig ansvaret for redningen af sine nødstedte passagerer.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Gå om bord

- Schettino, du reddede muligvis dig selv fra havet, men jeg kan forsikre dig, at jeg vil give dig problemer. Gå om bord, lød ordren fra Gregorio De Falco, der også vredt spurgte den flygtede kaptajn, om han bare havde tænkt sig ’at tage hjem’, mens passagerer stadig var i fare på hans kæntrede skib.

Millioner af italienere har hørt den båndede samtale på tv og i radioen, hvor Gregorio De Falco irettesætter Francesco Schettino.

Selv om italienerne i årevis ellers stemte den dameglade Berlusconi til magten, så er den Dario-agtige kaptajn Francesco Schettino nu ikke et forbillede, som de ønsker skal stå som synonym med den italienske mand.

Tværtimod trækkes den aldrende kystvagt Gregorio De Falco frem.

- De Falco, forpligtelsens stemme - han er den ægte italiener, hedder en overskrift på La Repubblicas hjemmeside, efter at det i tusindvis af indlæg på Facebook og Twitter beklagende havde lydt, at kaptajnen fra krydstogtskibet bringer mindelser om de værste italienske stereotyper.

Gregorio De Falcos kontante, ærefulde og ansvarsfulde tilgang redder efter kaptajnens ydmygende flugt trods alt lidt af den italienske ære i en tid med nyheder om skattesnydere, svindelagtige politikere og nu også en skibskatastrofe i Italien.

- Hans beslutsomme tone gav erindringer om gamle krigsfilm i sort/hvid og helte fra tegneserier, fortsætter La Repubblica.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Hyldet på trøjer

- Tak skæbnen for, at der for hver Schettino i Italien er en De Falco, skriver en, Twitter.

T-shirt er allerede blevet produceret for at hylde og udødeliggøre kystvagten. ’Vada a bordo, Cazzo', lyder teksten på T-shirten. ’Se så at kom om bord, for helvede!'

Men midt i den ophidsede debat har klummeskribenten Beppe Severgnini forsøgt at berolige ved at påpege, at den nu helteudråbte kystvagt blot udførte sit arbejde. ’Og hvis normalitet bliver heroisk, så er Italien i problemer, skriver han.

Francesco Schettino er i husarrest, sigtet for uagtsomt manddrab, fordi han sejlede for tæt på klippeskærene, og fordi han stak af fra sit skib. Kaptajnen risikerer 12 års fængsel. Men til gengæld reddede han, i modsætning til den 71-årige franskmand Francis Servel, der druknede efter at have givet sin redningsvest til sin kone, livet.

Og på den måde blev det understreget, at ved skibskatastrofer kan det nogle gange bedre betale sig at være en egoistisk skurk end en hjælpsom helt. Italienerne er dog ikke i tvivl om, hvad der er mest ærefuldt.

SE ALLE BILLEDERNE: