Den danske Skype-milliardær Janus Friis har sagsøgt sin eks-forlovede, sangerinden Aura Dione for millioner.

Blandt andet vil han have en forlovelsesring til en værdi af 2,5 million kroner tilbage. Han forlanger også en lejlighed i Københavns centrum retur. Og for andre gaver, som Friis gav sin forlovede, ønsker han godt seks millioner kroner er erstatning.

Læs også:

Sagen er således relativt ligetil. Men det 'underlige' for mange er, at Janus Friis har indgivet sin stævning (der skal føre til retssag) i Los Angeles, en by godt 9.000 kilometer fra både sit og Auras hjemland, Danmark.

Og derfor efterlod vi på BTs USA-redaktionen en besked med et ønske om en forklaring på Janus Friis' amerikanske advokater, Jamie Marquart og Chris Anstetts telefonsvarer.

Læs også:

De to topadvokater har kontor på én af LA's dyreste adresser, Whilshire Boulevard. Men trods fin adresse var der ingen sporbare fine fornemmelser, da både Marquart og Anstett ringede tilbage til BT-USA.

Til gengæld var der heller ikke ret mange konkrete oplysninger, der kunne kaste lys over mysteriet. Men hyggeligt var det.

Jamie Marquart: Hi Henning, Det er Jamie Marquart og Anstett her. Vi kommenterer normalt ikke vores sager med pressen på så tidligt et tidspunkt. Og jeg må advare dig på forhånd; Det er nok meget begrænset, hvor mange spørgsmål, vi kan svare på. I USA lægger vi stor vægt på fortrolighed imellem advokat og klient.

BT:  Du sagde 'tidligt et tidspunkt'. Hvad mener du med det?

Marquart: Mister Friis indgav sin stævning i slutningen af august. Og det kan let tage 60 til 90 dage, før vi kan gå foran en dommer og eventuelt fastsætte retsdato. Og når det så er sket, kan der let gå ét til halvandet år, før selve sagen kommer for retten.

BT: Hvorfor har Janus indgivet sin stævning og således startet retsforløbet i Los Angeles, når både han og Aura Dione er danske statsborgere og ingen af dem bor fast i USA.

Marquart: Godt spørgsmål, men det kan jeg desværre ikke svare på.

BT: Ifølge amerikansk lovgivning kan den ene part i en brudt forlovelse kræve eventuelle gaver tilbage. Dét lov har vi ikke i Danmark. Er det derfor Janus Friis sagsøger Dione i USA?

Marquart: Det kan jeg desværre ikke svare på. Se, jeg advarede dig. Der er ikke meget, vi kan sige.

Anstett (i baggrunden): Ja

BT: I den amerikanske paragraf, som I angiveligt vil bruge i en retssag imod Aura Dione, står det klar, at det skal være den sagsøgte (Aura Dione), der afsluttede forholdet. Aura Dione fastholder, at forlovelsens afslutning var en fælles beslutning. Har I nogle beviser for det modsatte?

Marquart: Det kan jeg desværre heller ikke svare på. Det ville være brud på vores advokat-klient aftale om fortrolighed.

BT: I stævningen anklager Janus Friis sin eks-forlovede for adskillige tilfælde af utroskab, mens de stadig var forlovede. Har I nogle beviser.

Marquart: Ingen kommentar.

BT: Udover forlovelsesring og penge vil Janus Friis også have sin lejlighed i København tilbage. Hvorfor skulle danske myndigheder rette sig efter en aventuel amerikansk retsafgørelse - når det tydeligvis drejer sig om et internt dansk anliggende.

Marquart: Ha-ha (let undskyldende latter, red.) Det kan jeg desværre ikke svare på.

BT: Tror I, at sagen kommer for retten i Los Angeles.

Marquart: Ingen kommentar

BT: Pænt af jer at ringe tilbage. Nyd vejret i LA.

Marquart: Farvel, og beklager at vi ikke kunne være mere hjælpsomme.

Anstett (i baggrunden): Bye-bye.