Jyske Banks øverste direktør, Anders Dam, blander sig nu for første gang offentligt i debatten om bankens rolle i det kæmpe læk af oplysninger fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama. For mens Nordens største bank, Nordea, for alvor er havnet i skudlinjen efter afsløringerne og har måttet beklage sin rolle, har Jyske Bank aggressivt afvist alle anklager om medvirken til skattesnyd.
Det budskab gentager Anders Dam:
»Vi har endnu ikke set nogen dokumentation for de her påstande om, at vi skulle have medvirket til skattesnyd. Derfor mener vi fortsat, at den kritik, der er blevet rejst af os, er udokumenteret og grundløs,« siger Anders Dam til Berlingske.
I Danmark er det DR og Politiken, der har fået adgang til det kæmpe læk af oplysninger fra Mossack Fonseca. Politiken har omtalt et referat af et møde 19. maj 2005, da to Jyske Bank-medarbejdere besøgte Mossack Fonsecas kontorer i Panama:
»Vi viste dem Mossack Fonsecas Trust and Business Center. De sagde, at Jyske Bank havde oprettet omkring 2.000 selskaber, især i Panama og Gibraltar, for at imødegå EUs direktiv om rentebeskatning,« hed det ifølge Politiken i referatet fra mødet.
Ifølge Politiken blev Jyske Bank på samme dato som mødet oprettet som »professional client« i Mossack Fonsecas system.
»Jyske Bank kan ikke genkende dette. Bankens medarbejdere har ingen erindring om et sådant møde. Jyske Bank har aldrig haft en samarbejdsaftale med Mossack Fonseca. Hvis banken er oprettet i deres system som kunde eller kundeemne, er det uden vores vidende,« lyder det i en redegørelse fra banken.
Kun seks kunder hos Mossack Fonseca
Samtidig har DR fremlagt mails mellem medarbejdere i Jyske Bank og medarbejdere hos Mossack Fonseca om seks Jyske Bank-kunder, der samtidig var kunder hos Mossack Fonseca. Ifølge Jyske Bank drejer det sig om seks kunder, som Jyske Bank fik i forbindelse med overtagelsen af Sparekassen Lolland.
»Efter overtagelsen lukkede Jyske Bank de pågældende kunder (den sidste i 2014), og der har i den forbindelse været ført korrespondance med Mossack Fonseca,« lyder forklaringen i redegørelsen fra Jyske Bank.
Derfor har Anders Dam svært ved at forstå kritikken af banken:
»Vi har undersøgt de her påstande, og vi kan ikke se, at der skulle være mere. Vi havde de her seks kunder, som vi overtog fra Sparekassen Lolland, og de er som nævnt lukket ned. Jeg synes, at vores rolle i den sag er meget enkel. Tilbage er der en masse postulater og moralske dommere.«
Hvad mener du med det?
»Mange af vores kunder minimerer normalt den skat, der skal betales i forhold til for eksempel pension og livrenter, og inden for lovens rammer medvirker vi til det gennem vores produktudbud. Vi hjælper for eksempel kunderne med at omdanne deres kapitalpensioner til alderspension, og det har de sparet hundredevis af millioner kroner på. Det er sket i overensstemmelse med de love, som politikerne har vedtaget. Derfor opfatter jeg loven, som virksomhedernes og borgernes værn mod politikernes og andres moralisering. Personligt har jeg min egen moralopfattelse af, hvordan samfundet skal indrettes med love, og i overensstemmelse med det stemmer jeg til folketingsvalgene. Erhvervslivet og privatpersoner skal efter min opfattelse, når lovene er vedtaget af et politisk flertal, kunne agere inden for lovens rammer. Vi har så domstolene og tilsynsmyndigheder til at fastslå, om vi har overtrådt loven eller kørt ud over kanten – ikke politikerne.
Hvor tæt på kanten er man, når man hjælper kunder med at oprette skuffeselskaber i Panama?
»Det kan jeg ikke svare på. Det er jo ikke os, der opretter disse selskaber. Vi har nogle få amerikanske kunder, der har oprettet selskaber i Panama, og de har over for os dokumenteret, at de betaler den skat, de skal. Hvad er så problemet?«
Men problemet er vel, at der er mange illegitime formål ved at have et selskab i Panama?
»Der kan også være illegitime formål med at have et selskab i Danmark. Deri er der næppe den store forskel, hvis kunden ønsker at være kriminel. Men vi forsøger af al kraft at undgå, at nogen misbruger vores bank til at begå kriminelle handlinger.«
Det er vel også en form for konkurrenceparameter for jer banker at hjælpe kunder med de ønsker, som de måtte have?
»Ja naturligvis, men de skal være lovlige. Med hensyn til skat, så er det sådan, at vi ikke kender skatteforholdene i de lande, hvor kunderne bor, så derfor siger vi altid, at vores kunder skal kontakte en skatterådgiver, når det drejer sig om deres skatteforhold. I 2012 strammede vi yderligere vores forretningsbetingelser og forlangte, at alle vores udenlandske kunder skulle dokumentere, at de har betalt den skat, som de skal. Prøv lige at tænke på, hvis vi bad alle danske kunder om det samme. Der ville formentlig rejse sig et ramaskrig fra politikere og i pressen om bankens utidige snagen i kundernes private forhold«.
Men hvor vigtige er disse kunder, der efterspørger disse specielle konstruktioner?
»I og med at vi har kun har ganske få kunder med fuldt lovlige selskaber i Panama, så er de jo ikke vigtige.«
Men nu er diskussionen om skattely jo bredere?
»Vi har udenlandske kunder i København og Gibraltar og havde tidligere kunder, som havde konto hos os i Schweiz. De er nu flyttet til København eller Gibraltar eller helt ud af af banken. Det er helt legitimt at have konto disse steder, så længe kunderne sørger for at indberette deres forhold til de respektive skattevæsner og betale deres skat.«
Skat og sikkerhed
Men lige Schweiz handler vel om skattetænkning?
»Det handler også i høj grad om sikkerhed, hvis du arbejder i mere urolige lande, hvor du risikerer, at din formue bliver decimeret over night, som det for eksempel skete i Argentina omkring årtusindeskiftet. Lige så længe der er forskellige systemer med forskellige skatteforhold og sikkerhed for opbevaringen af din formue, vil folk normalt indrette sig efter det. Herhjemme har vi for eksempel folk, der beskattes lempeligt under forskerordningen. Det har politikerne vedtaget. Så skal de personer, der fuldt lovligt kan opnå den status, vel ikke efterfølgende kritiseres af de selvsamme politikere for at benytte sig af loven. Var det så på grund af skat, at vi lukkede i Schweiz? Nej, det var, fordi det ikke kunne betale sig længere på grund af forøget lovpres i forhold til den størrelse, banken havde, de høje lønninger og den stigende kurs på schweizerfrancen. Vi kunne se flere års underskud foran os og lukkede derfor vores bank i Schweiz.«
Synes du, at debatten om skattely er hysterisk?
»Det vil jeg ikke blande mig i. Vi passer vores egne ting, og hvis vi laver fejl inden for lovens rammer eller inden for vore egne fastsatte forretningsbetingelser, så indrømmer vi det og retter fejlen, så hurtigt vi kan.«
Synes du, at I bliver uretfærdigt fremstillet?
»Sådan noget går jeg ikke op i. Vi er en halvstor spiller, og vi får også normalt vores markedsandel af sådan noget omtale. Vi svarer, så godt vi kan, i overensstemmelse med sandheden og med den direktør i spidsen, der kender sagen bedst. I tilfældet Panama-selskaber kan jeg med den viden, jeg lige nu har, ikke se, at der er noget at komme efter. Dukker der en fejl op, som vi har begået, men vi ikke har opdaget, så retter vi fejlen, så hurtigt vi kan.«
