Sydney og Brisbane i Australien er oversvømmet af betjente, der er i gang med en kæmpe antiterror-aktion. Det skriver The Daily Telegraph.

600 betjente skulle lige før daggry have anholdt dusinvis af personer mistænkt for ifølge Daily Telegraph at have forbindelse til den islamistiske terrororganisation IS og for at være en del af et terrornetværk i Australien.

Den australske efterretningstjeneste og det australske antiterror-korps stod bag aktionen mod terrorcellen, der ifølge Daily Telegraph havde planlagt at udføre en række terrorangreb i Australien.