I sidste uge angreb Israel, som forventet, det iranske præstestyre.
Et begrænset angreb, der havde tre formål:
At vise Iran, at alle angreb vil blive besvaret, at demonstrere Israels militære overlegenhed ved at ramme en militærbase med meget få midler – og samtidig vise Vesten, at krigskabinettet lyttede til deres opfordring om ikke at eskalere situationen ved at udføre et omfattende angreb.
Planen lykkedes, og den gav samtidig iranerne en mulighed for at erklære situationen for overstået ved at latterliggøre Israels angreb udadtil – og samtidig prise sig lykkelig over at kunne bruge det som undskyldning for ikke at svare igen.
Israel traf for en gang skyld en klog beslutning, der vigtigst af alt sikrede, at den genvundne støtte fra Vesten ikke blev sat over styr.
Og der var belønning ved kasse et mindre end en uge efter.
Senatet stemte i denne uge for en enorm nødhjælpspakke på omkring 118 milliarder kroner til Israel.
Al snak om at stille betingelser for USAs hjælp til Israel er forsvundet, og Biden-administrationen ser ud til endnu engang at manøvrere sig ud af en mildest talt umulig situation.
Det kan både Biden og Netanyahu takke Iran for.
Da Iran-Israel-dramaet er overstået (for nu), er Israels fokus nu igen på Gaza, og helt specifikt på Rafah. Teltbyer er begyndt at poppe op nær byen Khan Younis, der ikke ligger langt fra Rafah.
Samtidig har det israelske militær meldt, at man er klar til at invadere Rafah, så snart regeringen giver grønt lys.
I skrivende stund mødes krigskabinettet for at diskutere planen for Rafah.
Da Hamas ikke vil gå på kompromis med våbenhvileforhandlingerne, er sidste mulighed at forsøge og redde de resterende 133 gidsler ved militære operationer.
En opgave der synes nærmest umulig, men som er Israels sidste håb for at få dem ud. Netop derfor insisterer Israel på at gå ind i Rafah, da de fleste af gidslerne vurderes at være i byen.
Hamas er derfor ved at gøre klar til endnu en runde med intense kampe. Omkring 4000 Hamas-medlemmer menes at operere i Rafah, udover medlemmer af andre terrorgrupper.
Der venter derfor Israel en intens bykrig, hvor civile endnu en gang vil blive brugt som menneskelige skjold, og hvor Hamas vil fortsætte med at sende propaganda ud til medier verden over, der ufiltreret vil gengive historier om massakrer, bombninger af hospitaler og skoler.
Hamas har indtil nu haft enorm succes med at styre informationen, der kommer ud af Gaza, eftersom Israel har nægtet udenlandske journalister adgang.
En katastrofal og uforsvarlig beslutning fra Israels side, som mest af alt spiller lige ind i Hamas’ sag.
Så længe de kan gøre brug af lokale journalister, der fungerer som talerør for dem, jo mere kan de være med til at styrke palæstinensernes sag verden over.
Meget af den misinformation, der kommer ud af Gaza, når at gøre enorm skade, selvom det til tider bliver rettet til. Og dét, sammen med gidslerne, er Hamas stærkeste kort.
Vi skal derfor forvente, at Rafah-operationen bliver endnu en strategisk sejr for Hamas.
De vil med al sandsynlighed blive nedkæmpet militært, men deres ideologi vil leve videre, både inde i Gaza og i resten af verden.
Der vil derfor heller ikke gå lang tid, før Irans angreb er lykkelig glemt, og Vestens sympati og fokus vil blive rettet mod Gaza. Israels er derfor endnu en gang oppe imod et enormt tidspres.
Jo hurtigere de kan få kontrol med Rafah, jo bedre. Men Israel har begået endnu en eklatant fejl, ved ikke at have en ordentlig plan for, hvad der skal ske med Gaza.
Netanyahu-regeringen har nedprioriteret strategi og i stedet fremsat populistiske og åbenlyse mål; løsladelse af gidsler og destruere Hamas.
Hvis ikke der meget snart kommer en udførlig plan for, hvem der skal regere Gaza, vil Israel betale en høj pris og ende med at stå med sin egen Irak/Afghanistan-situation:
Endeløs krig.
