USA: Det amerikanske forsvarsministerium oplyser natten til fredag dansk tid, at den vestlige koalition har udført seks luftangreb i Syrien og 12 i Irak mod Islamisk Stat (IS) for at holde presset på de militante ekstremister.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fem af angrebene har fundet sted nær den syrisk/tyrkiske grænseby Kobane, hvor Pentagon nu vurderer, at kurderne sidder på 90 procent af territoriet, og IS fortsat presses bagud.

I Irak ramte luftangrebene nær byerne Al Asad, Ar Rutbah, Mosul, Sinjar og Tal Afar.

BNB/Reuters