Da et fremtrædende center for prognoser for orkaner og tropisk vejr forleden offentliggjorde sine forudsigelser for den kommende sæson, kunne indholdet af rapporten beskrives med få ord.
Blandt andet som potentielt »hyperaktiv« og »ekstrem«.
Det skriver en række amerikanske medier, herunder NBC News og The New York Times.
Den atlantiske orkansæson er klassificeret som perioden fra 1. juni til 30. november.
I en normal sæson oplever man ifølge National Hurricane Center gennemsnitligt 14 navngivne storme med syv orkaner og tre store orkaner, som hører til i kategori 3 eller derover.
Men der ser ud til at kunne vente os noget ganske andet i år.
For i de forudsigelser, som Colorado State University i sidste uge offentliggjorde, lyder det, at forskerne forventer 11 orkaner, hvoraf fem forventes at blive kategori 3, 4 eller 5.
I alt forventer forskerne hele 23 navngivne storme denne sæson.
»Det er den højeste aprilprognose, vi har udsendt,« forklarer Philip Klotzbach, der er meteorolog ved Colorado State University, som er et fremtrædende center for prognoser for orkaner, ifølge NBC News.
Der er flere årsager til, at det tyder på, at den kommende sæson kan blive voldsom.
Men særligt skyldes det, at havtemperaturerne har været rekordhøje i et år, hvilket ifølge NBC News gør kraftige storme mere sandsynlige og kan gøre det muligt for dem at intensivere hurtigere.
Ifølge prognosen er der også 62 procents risiko for, at en større orkan vil ramme den amerikanske kystlinje – hvilket er omkring 19 procentpoint højere end normalen.
»Alle disse ting trækker i samme retning mod, hvad der kan blive en hyperaktiv orkansæson i 2024, sammen med ekstremt kraftige orkaner – de katastrofale – som vi virkelig skal være bekymrede for,« siger John Morales, som er meteorolog og orkanekspert for NBC 6 South Florida, ifølge NBC News.
Det er ikke kun det varme havvand, der kan skabe grobund for en heftig orkansæson – også vejrfænomenet La Niña kan spille ind.
Lige nu er vejrfænomenet El Niño ifølge The New York Times ved at aftage, og hvis et La Niña-mønster dukker op og overtager i løbet af orkansæsonen, kan det forårsage et skift i styringsmønsteret over Atlanterhavet.
Hvor højtryksområdet over Atlanterhavet har en tendens til at svækkes under et El Niño-vejrmønster, kan en La Niña – kombineret med de rekordhøje havoverfladetemperaturer – ifølge det amerikanske medie skabe et miljø, hvor storme kan dannes og intensiveres i år.
Til The New York Times beskriver Benjamin Kirtman, professor i atmosfæriske videnskaber ved University of Miami, vejrforholdene som »uden fortilfælde«, »alarmerende« og en »anomali uden for grænserne«.
De seneste år har der også været et højt antal af navngivne tropiske storme, skriver The Washington Post.
De seneste tre ud af fire sæsoner har der været mindst 20 navngivne storme – herunder i 2020, hvor et rekordhøjt antal – 30 – endte med at få navne.
Men det er dog første gang, at Colorado State University forudser så mange navngivne storme for den kommende sæson.
»Der skal noget ret vanvittigt til, før Atlanterhavet ikke er væsentligt varmere end normalt, når vi kommer til højsæsonen. Det tyder på, at vi får en travl sæson i år,« siger Philip Klotzbach til The Washington Post.
Til samme medie beskriver José Javier Hernández Ayala, lektor med fokus på klimatologi ved Sonoma State University i Californien, det som »meget bekymrende«, hvis temperaturerne i Atlanterhavet overgår niveauet i 2023.
»Vi ved ikke, om disse (havtemperatur)tendenser vil fortsætte. Hvis de gør, vil det helt sikkert skabe mere aktivitet,« siger han.
Det er dog endnu ikke til at sige med sikkerhed, hvordan udviklingen bliver i sæsonen, da forudsigelsen er kommet flere måneder før, at sæsonen går i gang, lyder det.
Prognosen vil også blive opdateret flere gange, efterhånden som perioden nærmer sig.
