USA: Den kontroversielle Hollywood-komedie »The Interview« er blevet taget af filmplakaterne i USA, efter flere amerikanske biografkæder valgte at aflyse premieren på filmen 25. december.

»Set i lyset af, at de fleste af vores fremvisere har valgt ikke at vise »The Interview«, har vi besluttet at afbryde den planlagte biografpremiere 25. december,« skriver Sony Pictures, der står bag filmen, i en pressemeddelelse. Det skriver Reuters.

»The Interview« handler om, hvordan to TV-journalister, der skal interview Nordkoreas leder, Kim Jong-un, bliver rekrutteret af USAs efterretningstjeneste til at bistå med at bortføre og myrde ham.

Filmen har fået en hackergruppe til at udsende terrortrusler mod biografer, der viser filmen.

BNB