Ukraine vender endegyldigt ryggen til Rusland ved søndagens parlamentsvalg, viser målinger. Men demonstranterne fra Majdan er skuffede. De frygter, at løfter om reformer drukner i krigen.
UKRAINE: Papkasser tårner sig op langs væggene. Der er telte, nødrationer og udstyr til førstehjælp. I et hjørne står to bårer, der skal løfte sårede soldater i sikkerhed.
Det hele skal sendes mod øst. Det er forsyninger til de ukrainske soldater, der kæmper i det østlige Ukraine, forklarer Lena Podobied-Frankivska.
»Det her er til vores drenge ved fronten,« forklarer hun over for Berlingske, mens hun kanter sig rundt mellem stablerne.
Den væbnede konflikt mod prorussiske separatister foregår hundredevis af kilometer fra hovedstaden. Men den har sat sit tydelige præg her i de små lokaler, hvor der egentlig skulle føres valgkamp. Den tidligere skole i det centrale Kiev er hovedkvarter for Borgersektoren - en sammenslutning af de demonstranter, der sidste vinter gik på gaden for at kræve forandring i Ukraine.
29-årige Lena Podobied-Frankivska var blandt de titusinder, der stod i frostvejret uge efter uge. På byens centrale plads, Majdan, protesterede de mod den daværende præsident, Viktor Janukovitj, mod hans samarbejdsaftale med Vladimir Putin og mod korruption og råddenskab i landets politiske elite.
Mod alle odds sejrede de. Janukovitj flygtede efter blodige sammenstød mellem politi og demonstranter. Men selv da den forhadte præsident flygtede over grænsen til Rusland, var der ingen tid til jubel. Ukraine blev kastet ud i en ny krise, da Rusland annekterede Krim-halvøen, og en væbnet konflikt brød ud i det østlige Ukraine. For mange demonstranter endte drømmene derfor i dyb skuffelse.
»Den energi, der var efter Majdan, fik aldrig lov at udfolde sig mod det, den var tiltænkt. Fordi så kom krigen. Siden har vi beskæftiget os med flygtninge fra Krim, med de frivillige soldater, med de sårede syv dage om ugen,« siger Lena Podobied-Frankivska.
Søndag går Ukraine til det første parlamentsvalg siden opstanden for otte måneder siden. Men følelsen af en ufuldbyrdet sejr findes overalt i den ukrainske hovedstad.
På den ene side tegner valget til at blive en triumf for den proeuropæiske reformbevægelse. En koalition af partier bag den nye præsident, Petro Porosjenko, samler et solidt flertal i alle meningsmålinger. Men på den anden side er det ikke reformerne men krigen, der dominerer valgkampen og den politiske debat i landet.
»Krigen har overskygget alt andet, også kampen for dybe reformer,« siger den politiske analytiker Vladimir Fesenko fra den ukrainske tænketank Penta ifølge Berlingske.
Det er der ikke noget mærkeligt i. Det fattige og kriseramte land kæmper i disse måneder for at holde sammen på sig selv i en væbnet konflikt med russisk-støttede oprørere i øst. Rusland har annekteret Ukraines sydligste region, Krim-halvøen.
De dramatiske begivenheder har kastet Rusland og Vesten ud i det værste sikkerhedspolitiske stormvejr siden Den Kolde Krig. I Ukraine har de vendt op og ned på det politiske landskab.
Tidligere var Ukraine delt på midten. Valg efter valg stod to politiske blokke næsten lige: En konservativ, delvist prorussisk blok med base i den østlige del af landet. Og en mere proeuropæisk, reformistisk blok med rødder i det vestlige og centrale Ukraine.
Nu er flere end to millioner vælgere i øst blevet en del af områder kontrolleret af væbnede separatister. Andre halvanden million Krim-vælgere er indlemmet i Rusland. Og i resten af det østlige Ukraine er vreden mod Rusland så massiv, at den gamle prorussiske blok på det nærmeste er udraderet.
»I det nye parlament vil flertallet støtte europæisk integration. Det ville blive domineret af støtter af den nye regering,« vurderer Vladimir Fesenko.
Skredet ses overalt i målingerne. Før krisen havde selv Ruslands Vladimir Putin opbakning også blandt mange ukrainere. Nu har de 40 millioner ukrainere endegyldigt vendt ryggen til Moskva. I Ukraine ses Putin altovervejende som manden, der har fremelsket, bevæbnet og opildnet oprørerne.
Derfor er der ingen udsigt til - som det skete efter den såkaldte Orangerevolution i 2004 - at de prorussiske kræfter kan vende tilbage til magten i nær fremtid. Resterne af ekspræsident Viktor Janukovitjs parti ligger i målinger omkring spærregrænsen på fem procent.
Men krigen er også reformisternes største forbandelse. Kampen mod korruption og magtmisbrug, den egentlige årsag til opstanden på Majdan, er på det nærmeste gået i stå under krigen, siger Majdan-aktivisterne. Samtidig vender tusinder af ukrainske mænd i disse måneder tilbage fra fronten med våbenkendskab og ar på sjælen.
»Den største udfordring for Porosjenko er, at samfundet er ukontrollabelt og ustabilt. Den udefrakommende trussel er Rusland. Men truslen indefra er anarki og ustabilitet,« siger Vladimir Fesenko.
De højreradikale partier har ikke opbakning fra mange ukrainere. De står til et dårligt valg, ifølge meningsmålingerne. Men flere af de radikale grupper har ikke desto mindre truet med en ny opstand på Majdan.
Den største fare for Ukraine er netop utålmodigheden, mener Lena Podobied-Frankivska fra det moderate Borgersektoren. Selv om det politiske landskab er forandret, så er det kun få af ansigterne fra Majdan-protesten, der har udsigt til at komme i parlamentet.
»Det bliver ikke den kritiske masse, som vi havde håbet. Men de, som kommer ind, skal bane vejen for dobbelt så mange ved næste valg. Det tager tid,« siger hun.
