Torsdag lod en voksen mand tilsyneladende en dreng rundt i en bil ved en norsk motorvej.

Det viser billeder taget af en anden bilist, som Norges politi over for VG bekræfter at have set.

En far og hans datter kom ved aftentid kørende ved E18-motorvejen, da de så en diplomatbil slingre og køre »sært«.

Da faren, som har talt med VG, kørte op på siden af bilen, blev han »bange«:

»Drengen, der kørte bilen, kunne dårligt se over rattet,« siger han til mediet.

Ved siden af drengen, som ifølge vidnet har kørt omkring 90 km/t, sad en voksen mand.

Vidnet tog et billede af drengen.

Da politiet efterfølgende ankom til stedet, gik barnet ud af bilen, hvorefter den voksne satte sig i førersædet og forsøgte at vende om, forklarer manden.

Han blev dog standset.

»Politiet har ikke set barnet køre bil, men har modtaget information og dokumentation i form af billeder, som indikerer, at det er sket,« oplyser en politichefen til VG.

Billedet indikerer, at de to har byttet plads, erkender politichefen.

Ifølge VG er bilen forbundet til den saudiarabiske ambassade, og udenrigsministeriet i Norge siger, at man tager sagen alvorligt.

»Diplomater er forpligtet til at følge love og reguleringer i værtslande. Vi vil kontakte den pågældende ambassade, så snart vi har flere detaljer fra politiet,« siger en talsperson fra ministeriet.