En 25-årig kvindelig lærerinde fra Pennsylvania, USA, indrømmer at have haft sex med to teenagebrødre i en bil i indkørslen til drengenes hjem. Nu er det op til domstolen at afgøre, om 25-årige Chelsea Lorson er en voldelig sexforbryder.

I retten blev det sagt, at 25-årige Chelsea Lorson forførte brødrene for hendes egen seksuelle tilfredsstillelse og som ’en fødselsdagsgave’ til en af drengene, skriver det amerikanske medie PennLive.

Hun arbejdede på en skole i Lewisburg i Pennsylvania, hvor brødrene på 15 og 17 år bliver undervist.

Hun skulle eftersigende først have lokket den ældste dreng til sex og derefter hans yngre bror.

Fredag erklærede hun sig skyldig i anklagerne om de seksuelle overgreb, som fandt sted 20. og 28. januar i år i en bil i indkørslen til drengenes hjem.

Sexmøderne blev arrangeret over Facebook

Hvis retten afgør, at Chelsea Lorson er en ’voldelig sexforbryder’, så kan hun risikere at få op til 17 års fængsel for at have haft sex med de to drenge.

Ifølge politiet blev de seksuelle møder arrangeret over Facebook.

Her skulle den 17-årige angiveligt have skrevet til lærerinden og bedt hende om at give sin bror ’en fødselsdagsgave’.

Chelsea Lorson havde arbejdet som lærer i tre år, men var kun lige blevet ansat på drengenes skole, da anklagerne om sexovergrebene kom. I marts blev hun fyret.

Som et led i aftalen om, at hun kendte sig skyldig, frafalder andre anklager som ’ufrivillig samleje’.