Forud for valget vil Libyens overgangsregering forbyde partier, der er baseret på religion, stammer eller etnicitet.

Politik og religion skal ikke længere være så tæt forbundet, som tidligere i Libyen. En ny lov forbyder nemlig politiske partier, som er baseret på religion.

Det oplyser talsmanden for den libyske overgangsregering, Mohammed al-Harizy, over for nyhedsbureauet Reuters.

- Partier må ikke være baseret på religion, etnicitet eller stammer, siger han.

Det er endnu sparsomt med detaljerne omkring loven, og det fremgår for eksempel ikke, hvordan loven vil ramme de allerede eksisterende partier, såsom Det Muslimske Broderskab og andre islamistiske partier.

AFGIV DIN STEMME OG DELTAG I DEBATTEN NEDERST I ARTIKLEN - ER DET REALISTISK AT FORBYDE RELIGIØSE PARTIER I LIBYEN?

Der er valg i Libyen i juni, og netop de islamistiske partier var spået et godt resultat i det første frie valg efter Libyens diktator Muammar Gaddafi blev væltet og dræbt sidste år.

Lederen af Det Muslimske Broderskab, Mohammed Sawan, kræver ifølge Reuters, at overgangsregeringen uddyber, hvad et forbud mod religiøse partier betyder.

- Denne form for klausul er kun nyttig i lande med mange religioner. Ikke i Libyen, hvor de fleste mennesker er religiøse muslimer, siger han.

Libyens fungerende statsminister, Mustafa Abdul-Jalil, skabte international røre, da han i oktober sidste år sagde, at sharia-lov skulle være hovedkilden til Libyens nye lovgivning.

- Enhver lov, der strider mod principperne for islam, vil være juridisk ugyldig, fastslog han dengang.

I Danmark fik det blandt andet Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, til at sige, at oprørerne i Libyen havde snøret både NATO og Danmark. Hans argument var, at de danske politikere havde brugt 500 millioner kroner på blandt andet at bombe et shariastyre til magten i Libyen.

- Lad os bare det lige ud. Vi blev ført bag lyset. Vi blev snøret. Hverken Jalil eller de andre oprørere nævnte sharia. Tværtimod talte de varmt om demokrati og menneskerettigheder. Vi har næret en slange ved vores bryst, sagde Søren Espersen til Berlingske.