Han har indtil nu vundet på at være en politisk spøgelsesbilist, men målingerne går nu Trump imod. Hvorfor? Fordi han har gjort valget til et valg om for og imod Trump - og så taber han.
Donald Trump har indtil nu været omgivet af et magnetfelt, som er enestående i politik. Han kan sige hvad som helst om andre, og det gavner ham kun, og andre kan sige hvad som helst om ham, og det rammer ham ikke. I det republikanske primærvalg kaldte han rivalerne for slapsvanse og løgnhalse, han pralede af sin penis og klirrede al parti-porcelænet, og alt prellede af på ham.
Han vandt på at være en politisk spøgelsesbilist, og i sidste uge så det ud til, at den irrationelle dynamik fortsatte i den generelle valgkamp. Alverdens medier kunne fortælle, at Donald Trump efter det republikanske konvent havde lagt sig i spidsen, på vælgermøder skrydede han over tallene, og en panikramt tilhænger af Bernie Sanders sagde til Berlingske på det demokratiske konvent:
»Jeg har ikke talt med en eneste, som vil stemme på Hillary. Nu vinder Trump.«
På valg-troldmanden Nate Silvers site var Trumps vinderchancer højere end Clintons, og de såkaldte eksperter skrev den slags, som var møntet på at få dem til at se profetiske ud, når Trump i januar blev indsværget som ny amerikansk præsident.
Men sikke en forskel en uge kan gøre. Det er altid sandt i en amerikansk valgkamp, men mere end nogensinde i denne valgkamp. For nu begynder målingerne at tikke ind efter det overståede demokratiske konvent, og den pludselige og tværpolitiske begejstring for Trump..? Glem det. For det har vælgerne tilsyneladende gjort.
Hos CNN fører Clinton nu med ni point, hos CBS fører hun med syv point point, i de vægtede gennemsnitsmålinger hos RealClearPolitics, Polltracker og Pollster er hun foran med mellem fire og otte point, og de politiske chancemagere hos New York Times og Fivethirtyeight giver Clinton henholdsvis 73 og 65 procents chance for at vinde præsidentvalget.
Forklaringen er ikke, at Donald Trump er holdt op med at være Donald Trump. Tværtimod. Han har i de seneste dage været nærmest en Red Bull-version af sig selv.
Han er blevet taget i to løgnehistorier om henvendelser fra den amerikanske fodboldliga og magtfulde donorer; han har skændtes med forældrene til en død amerikansk krigshelt, samtidig med, at medier har afsløret, at han fem gange undslog sig tjeneste i Vietnam; han har nægtet at offentliggøre sin selvangivelse, og han har sagt, at han vil overveje at anerkende Ruslands annektering af Krim, og at russiske tropper ikke er i Ukraine.
Milliadærerne Warren Buffett og Michael Bloomberg har beskyldt ham for at være en platugle; flere medier har afsløret, at hans kampagnechef ind til for nyligt var Kremls mand i Ukraine; han har skældt ud på brandchefer ved tre af sine vælgermøder, og den ene af dem måtte endda redde ham ud af en elevator, som havde sat sig fast; han har nægtet at betale en hotelregning, fordi aircondition-systemet ikke var koldt nok, og han har sagt, at hvis han taber valget, så er det, fordi valget er fikset.
Plus så meget mere og hele tiden med en kortåndet vejrtrækning gennem sine maniske tweets, som altid er uhindrede af grammatik.
Kort sagt: Donald Trump har været Donald Trump og i den grad.
Men hvad har så ændret sig? Hvorfor virker vindermaskinen ikke længere?
For det første har vælgerne haft mulighed for at sammenholde budskabet fra Donald Trump og Hillary Clintons respektive konventer - og de kunne ikke lide Trumps. Gallup har siden 1984 spurgt vælgerne, om konventerne gav dem mere eller mindre lyst til at stemme på en kandidat, og for første gang i målingernes historie har et konvent givet amerikanerne mindre lyst til at stemme på en kandidat.
36 pct. af de adspurgte havde mere lyst til at stemme på Trump efter hans konvent, men 51 pct. havde mindre lyst til at stemme på ham. Trump kom altså ud af sit konvent med minus-15 point, mens Clinton kom ud af sit med plus-fire point, oplyser Gallup.
Det er et tankevækkende resultat, fordi konventerne var sjældent forskellige i deres udtryk og kandidat-emballage. Det republikanske konvent understregede Trumps manta om frygt for muslimer, mexicanere, mordere, politiske korrekthed, »forbryderiske Hillary« og alle mulige andre ulykker, som kun havde én løsning - nemlig Donald Trump. Mens det demokratiske konvent var en exercits i patriotisme, optimisme og et hurra til amerikansk mangfoldighed, og Hillary Clinton var ikke så meget en løsning som en fortsættelse af noget, der var i gang.
Vælgernes dom er tydelig. De foretrækker massivt Clintons Amerika, og det gælder også de Bernie Sanders-tilhængerne, som medierne ikke kunne få nok af af portrættere som Hillary Clintons banemænd. 90 pct. af Sanders' tilhængere vil stemme på Clinton, viser målingerne nu.
Det er den ene forklaring. Clintons konvent fangede amerikanerne, Trumps forskrækkede dem.
Den anden forklaring er, at Trump med sin hyperaktivitet har gjort valget til en afstemning om for og imod Trump. Siden slutningen af sidste uge har Hillary Clinton nærmest kun haft en birolle, mens Trump har skændtes med alt og alle og især med de muslimske forældre til en amerikansk kaptajn, som reddede sine kammerater i Irak og modtog en guldstjerne for det.
Når valget på den måde bliver et valg om ja eller nej til Trump - så er valget ikke svært. 61 pct. af amerikanerne har en negativ opfattelse af ham, viser den seneste CNN-måling, og kun 35 pct. en positiv. Selv nogle af lederne af hans eget parti har meldt pas; senator John McCain har kaldt ham for urepublikansk, og Jeb Bushs chefstrateg har meldt sig ud af partiet i protest.
Nej, Clintons favorabilitetsmålinger er heller ikke meget at prale af - 43 pct. af vælgerne har en positv opfattelse af hende, mens 54 pct. har en negativ - men hendes fordel er, at vælgerne i det mindste i øjeblikket ikke bliver bedt om at tage stilling til hende. Hun kan som George Harrison stå i baggrunden og virke sympatisk, mens Paul McCartney og John Lennon oppe foran bekriger hinanden og deler vandene.
Hvad Donald Trump skal gøre? Det kræver ikke en ph.d. i spinmedicin at regne det ud, men spørgsmålet er, om han kan gøre det? Om han er disciplineret nok til at holde et lasermål på Clinton og tvinge vælgerne til at tage stilling til hende - og i øvrigt holde sig fri af forældrene til krigshelte, brandchefer, fodboldligaen og sin bromance med præsident Putin?
Om han kan gøre det?
Hans navn er Donald trump, han er Donald Trump, og det er et svar i sig selv.
FAKTA:
Nu begynder målingerne at tikke ind efter begge de politiske konventer i USA er overstået, og Clinton har lagt sig i spidsen.
Gallup:
Gav konventerne dig mere lyst til at stemme på en kandidat?
Trump: 36 pct. mere lyst; 51 pct. mindre lyst. -15 point.
Clinton: 45 pct. mere lyst, 41 pct. mindre lyst +4 point.
CNN:
Hvem ville du stemme på, hvis valget var i morgen?
Trump: 43 pct.
Clinton: 52 pct.
Clinton +9 point.
New York Times:
Hvilken kandidat har hvilken procents chance for at vinde præsidentvalget:
Trump: 27 pct.
Clinton: 73 pct.
