Det tyder på at blive en tæt folkeafstemning søndag, når grækerne skal tage stilling til det reformprogram, de internationale långivere har tilbudt landet.
GRÆKENLAND: Blot to dage før søndagens afgørende folkeafstemning i Grækenland står det så godt som lige mellem ja- og nej-siden.
Grækerne skal tage stilling til, om man vil takke ja til de internationale långiveres reformprogram og få tiltrængt økonomisk hjælp. Eller om man vil sige nej til de hårde krav og risikere et større økonomisk morads. En beslutning, der ifølge flere ledere i gruppen af euro-lande vil få store konsekvenser for Grækenland.
Nye meningsmålinger viser ifølge Reuters, at de to sider står nærmest lige. Målingen fra avisen Agvi viser, at nej-sigerne vil udgøre 43 procent af stemmerne og at ja-siden vil få 42,3 procent. Ni procent har ikke taget stilling.
En anden måling giver dog ja-siden en føring med 44,8 procent af stemmerne mod 43,4 procent til nej-siden. Men med en statisk usikkerhed på 3,1 procentpoint er det usikkert hvilken vej, det går.
Afstemningen har været udlagt som værende et spørgsmål om ja eller nej til den europæiske møntfod, euroen. Men det afviser den græske premierminister, Alexis Tsipras, ifølge Reuters.
»På søndag er det, der er på spil, ikke Grækenlands medlemskab i Europa, men om afpresning vil føre os til en accept af at videreføre den politik, som selv långiverne erkender er en blind vej,« siger han med henvisning til, at Den Internationale Valutafond (IMF) selv har bebudet, at der er behov for at eftergive adskillige milliarder til det økonomisk kuldsejlede land.
Selv om situationen er desperat i Grækenland, vurderer cheføkonom i Nykredit, Ulrik H. Bie, at problemerne ikke vil forværres umiddelbart efter folkeafstemningen.
»Ind til videre er der slemt nok, som det er. De begynder at have problemer med leverancer med fødevarer. Men der er ingen, der kommer til at mærke noget lige fra mandag morgen,« siger han og peger på, at bankerne i tilfælde af et nej ved afstemningen ikke vil åbne igen.
De har været lukket siden mandag, og regeringen har samtidig indført såkaldt kapitalkontrol, der sætter en grænse for, hvor meget der kan hæves i bankerne.
