En 40-årig mand valgte søndag at overfalde et homoseksuelt ægtepar i New York. Det skulle han nok ikke have gjort.

Det amerikanske ægtepar Daniel og Larry Lennox-Choate besøgte søndag en bodega på Manhattan i New York. Her begyndte en 40-årig mand pludselig at råbe homofobiske fornærmelser efter parret, fortæller den britiske avis Daily Mail.

Den 40-årige mand valgte derefter at slå Daniel Lennox-Choate i ansigtet. Om manden havde undervurderet det homoseksuelle pars evne til at forsvare sig står hen i det uvisse, men det tyder nok på det.

Se videoen: Russiske bøller tog fat i den forkerte kvinde - hendes mand var bokser

Læs også:

Daniel og Larry Lennox-Choate forelskede sig i hinanden, da de begge gik på militærakademiet West Point i staten New York, der uddanner officerer til den amerikanske hær.

Så Larry Lennox-Choate kom hurtigt sin husbond til undsætning - og han har med al tydelighed ikke sovet i timen, da der blev undervist i selvforsvar.

»Han blev efterladt sølet ind i sit eget blod med halen mellem benene, efter jeg tog mig af situationen og jagtede ham på gaden som den kujon og taber, han er,« skriver Larry Lennox-Choate på Facebook.

»Vi nægter at være ofre og er glade for, at vi kan forsvare os selv. Men vi er kede af det faktum, at den fyr måske ikke vælger at overfalde to fyre, der har dyrket plebe-boksning (militær boksetræning, red.) næste gang,« tilføjede Larry Lennox-Choate.

Daniel og Larry Lennox-Choate blev i øvrigt viet på West Point som det første mandlige homoseksuelle par i 2013. Året forinden havde to militærakademiet huset to bryllupper for lesbiske par.

Staten New York legaliserede homo-ægteskaber i 2011.

»Han blev efterladt sølet ind i sit eget blod med halen mellem benene, efter jeg tog mig af situationen og jagtede ham på gaden som den kujon og taber, han er,« lyder det fra Larry Lennox-Choate (Til højre). Til venstre hans husbond Daniel Lennox-Choate.
»Han blev efterladt sølet ind i sit eget blod med halen mellem benene, efter jeg tog mig af situationen og jagtede ham på gaden som den kujon og taber, han er,« lyder det fra Larry Lennox-Choate (Til højre). Til venstre hans husbond Daniel Lennox-Choate.
Vis mere