En af de ansatte på McLarens fabrik skulle tjekke, at alt virkede som det skulle i en spritny McLaren MP4-12C, men endte i stedet med at totalskade bilen.

McLaren er kendt for deres deltagelse i den dyre motorsport Formel 1, og deres gadeversion er også langt fra en billig familiebil. En pris på 1,5 millioner kroner uden afgift, giver McLaren MP4-12C en dansk pris på ca. 4,5 millioner kroner.

Derfor har en ansatte på McLarens fabrik i den engelske by Woking formentlig også meget røde ører. For en uge siden endte hans korte prøvetur med et – for bilen – fatalt uheld lige uden for fabrikkens porte.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

- Det var en bil, der lige var blevet færdigbygget på fabrikken. Bilen skulle ud på en normal køretur for at tjekke at alt var i orden. Den blev kørt af en ansat fra McLaren og overholdt alle fartgrænser, siger Mark Harrison, talsmand for McLaren ifølge Mirror.co.uk.

Men selvom alle fartgrænser angiveligt blev overholdt, så fik den ansatte alligevel smadret bilen godt og grundigt. På vej ud af en rundkørsel mistede føreren nemlig kontrollen over bilen og kørte ind i en bil, der kørte i den modsatte vejbane.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

- Vi har nu fået bilen tilbage og er i gang med at se, om der er nogen som helst mulighed for, at den kan blive repareret. Det vigtigste er, at der ikke skete nogen personskade. Det var bare et normalt trafikuheld, hvor alle kunne tage hjem bagefter, siger Mark Harrison.

McLaren-bilen kunne dog ikke bare lige køre tilbage til fabrikken. Ifølge øjenvidner blev den vurderet til at være totalskadet, og billedet viser også massiv skade på fronten af den dyre superbil.

McLaren MP4-12C er en af verdens hurtigste gadebiler med 592 hestekræfter og en tophastighed på over 320 km/t.