Under takeoff fra lufthavnen i Saarbrücken kollapsede landingsstellet på et passagerfly fra det luxembourgske flyselskab Lux Air. Ifølge TV 2 oplyser kilder, at der var danskere om bord på flyet, men ingen af de i alt 16 passagerer og fire besætningsmedlemmer er kommet til skade, skriver airlive.net.

Hvorfor uheldet skete, er fortsat uklart, men ifølge tyske medier bemærkede piloten, at der var røg i den bagerste del af flyet. Flyselskabet Lux Air oplyser, at de undersøger hændelsen.

Flyet blokerer fortsat lufthavnens startbane, og flere flyafgange er derfor blevet aflyst.

BNB