Situationen har betydet, at Vladimir Putins styre helt usædvanligt har måttet række hånden ud til Kasakhstan. 

Tre kilder i olieindustrien fortæller således til nyhedsbureauet Reuters, at man fra russisk side har anmodet nabolandet om at have 100.000 ton benzin klar, hvis man skulle få brug for det.

For tilsyneladende har de utallige, ukrainske droneangreb mod russiske olieraffinaderier faktisk haft en vis indvirkning – og skabt en vis bekymring.

Den anslås, at omkring 15 procent af den russiske oliebearbejdningsproduktion er ramt af de mange eksplosioner – nogle af dem langt, langt inde i Rusland.

Her har Ukraine ramt et olieraffinaderi i russiske Klintsy.
Her har Ukraine ramt et olieraffinaderi i russiske Klintsy. Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Officielt har Rusland meddelt befolkningen, at der ikke er noget at bekymre sig om: At lagrene bugner og at situationen endnu er stabil.

Men i kulisserne har man altså bedt om at hjælp fra Kasakhstan. Ifølge en af Reuters kilder skulle aftalen allerede være på plads.

Nyhedsbureauet skriver videre, at Rusland allerede har indgået en lignende ordning med Belarus.

Desuden skulle Rusland allerede fra 1. marts sat restriktioner på landets eksport af olie og benzin.

En talsmand fra Kasakhstans energiministerium afviser, at der skulle være indgået en aftale om at levere brændstof til Rusland.