Det var ikke 26-årige Salah Abdeslam, der mandag i en stort anlagt politiaktion blev anholdt af belgiske specialstyrker. Salah Abdeslam har lige nu den tvivlsomme ære af at være verdens velnok mest eftersøgte mand, efter han med billede er blevet efterlyst verden over for sin rolle i fredagens angreb mod Paris, hvor over 100 blev dræbt og endnu flere sårede.

Det belgiske medie RTL lod i første omgang vide, at det var lykkedes politiet at fange Abdeslam, men nu har en kilde fra myndighederne fortalt til et andet belgisk medie - RTBF - at det ikke er lykkes at fange den 26-årige mand.

Begge hans brødre er blevet knyttet til attentaterne. Hans storebror menes at være en af gerningsmændene, der slog til ved koncertstedet Le Bataclan, hvor 89 blev dræbt, mens hans lillebror er blevet tilbageholdt i Belgien.