En fødeklinik i Mexico City blev torsdag ramt af en eksplosion, der har dræbt mindst syv personer og kvæstet 54, heriblandt 22 børn, skriver Reuters og CNN. Blandt de dræbte er tre børn.

mexico

Røde Kors oplyser, at man har transporteret ni babyer til andre hospitaler i området. Flere af dem behandles for sår efter at være blevet ramt af glasstykker fra eksplosionen.

Eksplosionen blev forårsaget af en tankvogn med naturgas, der var ved at fylde hospitalets gasdepot.

Under arbejdet bristede en påfyldningsslange, og det udløste en kraftig eksplosion, der på det nærmeste fik klinikken til at kollapse.