En løbsk sexskandale har tvunget den britiske forsvarsminister til at gå af. Ministeren er kun én ud af 40 navne på en liste over konservative ministre og parlamentsmedlemmer, som er »klamme og ubehagelige« politikere. Britisk politik er i vildt opbrud.
Et regneark er normalt en kedelig affære, og det er også et øgenavn for en kollega, som er mere dydig end tre vers fra Brorson.
Men ikke det regneark, der i øjeblikket cirkulerer i britisk politik. Det er hverken kedeligt eller dydigt, og det skiftevis skræmmer og ophidser britiske politikere. Nogle af dem kalder det en heksejagt og taler om injurier, andre holder deres mund og håber, at det hele går væk, og én af personerne på listen tog onsdag aften konsekvensen og gik af.
Regnearket er anonymt og angiveligt forfattet af stabsmedlemmer i det britiske parlament, og de opregner navnene på 40 konservative politikere, som er »sleazebags«, klamme og ubehagelige personer. Listen indeholder navnene på den britiske vicepremierminister, justitsministeren, den nu fratrådte forsvarsminister, den internationale handelsminister, et par tidligere ministre og juniorministre plus en stribe parlamentsmedlemmer, næsten alle mænd, og de bliver beskyldt for utroskab, seksuel utilregnelighed, gramseri, skørlevned, fuldskab og flittig brug af kvindelige og mandlige prostituerede.
Premierminister Theresa May er rystet og lamslået over afsløringerne, skriver de britiske medier, som til gengæld er det stik modsatte af lamslået, og dermed er briterne igen midt i en specialitet:
Den løbske sexskandale.
Fallon falder
Onsdag aften krævede skandalen så sit første politiske offer.
Forsvarsminister Michael Fallon besluttede sig for at træde tilbage, fordi han angiveligt var klar over, at nye afsløringer fra hans fortid var på vej.
»Jeg har tidligere opført mig under lavmål (...) Kulturen har ændret sig. Hvad der var acceptabelt for ti eller 15 år siden - det er ikke acceptabelt længere.«
»Det er rigtigt for mig at træde tilbage,« sagde han til BBC.
Avisen The Sun kunne tidligere på ugen afsløre, hvordan Fallon i 2002 flere gange lagde sin hånd på knæet af en kvindelig journalist. Til sidst sagde hun, at hvis han gjorde det igen, så ville hun give ham et par på skrinet. Fallon sagde tirsdag undskyld, journalisten accepterede undskyldningen og sagde, at hun ikke følte sig som et offer - og dermed var den sag tilsyneladende ude af verden.
Så det var snarere frygten for flere, lignende og værre afsløringer fra fortiden, der gjorde udslaget, og BBC-journalisten Nick Robinson indikerede det samme onsdag aften med et kryptisk tweet. Som han skrev: Den normalt så pæne og vellidte konservative forsvarsminister var kendt for at være »en Dr. Jekyll og Mr. Hyde«, når vinflaskerne kom på bordet. Ifølge ITV vidste Fallon, at der var flere »upassende episoder« i fortiden, og han følte det »lammende at vente på, at en eller anden stod frem med anklagerne«.
Dildo
Dermed er den første mand faldet i sexskandalen, der kun er få dage gammel.
Skandalen begyndte søndag, da bl.a. The Times beskrev, at premierminister Theresa May var klar over, hvad der foregik i de mørklagte konservative kulisser, og angiveligt ikke tog det alvorligt nok.
Hun havde jævnlige morgenmøder med Gavin Williamson, den konservative chief whip, der har til opgave at sørge for gruppedisciplin, og som bl.a. holdt sine parlamentarikere i snor ved at indsamle skidt om dem og true dem med afsløring, skrev avisen.
Både han og May betragtede deres morgenmøder som en eksercits i karlekammerhumor, og som kilder sagde til avisen: May lader »seksuelle seriekrænkere« fortsætte som medlemmer af sin regering.
Flere medier kunne afsløre den internationale handelsminister, Mark Garnier, som en af »seriekrænkerne«. En tidligere kvindelig medarbejder afslørede, hvordan han havde beordret hende til at købe sexlegetøj.
»Han tog mig med til Soho og gav mig penge til at købe to dildoer. Han stod uden for butikken, mens jeg købte dem. Han sagde, at den ene var til hans kone, og den anden var til en kvinde, som arbejdede på hans lokale vælgerkontor,« fortalte hun.
Kort efter begyndte regnearket med 40 konservative politikere at cirkulere med navne overstreget, og så kom de foreløbigt alvorligste anklager. En ung Labour-leder, Bex Bailey, fortalte på BBC, hvordan en medarbejder i partiets hovedkvarter havde voldtaget hende, og hvordan andre ledere opfordrede hende til at tie stille »af hensyn til hendes karriere i partiet«. I Guardian fortalte en kvinde, hvordan et unavngivet mandligt parlamentsmedlem sidste år under en EU-rejse voldtog hende. Hun og en kollega alarmerede politiet, partiet, parlamentets ledelse og det etiske udvalg, og kun politiet var interesseret i at gøre noget, men kunne ikke, fordi voldtægten fandt sted i udlandet.
Ingenting
Theresa May har opfordret parlamentet til at ændre praksis og sørge for, at den slags anmeldelser bliver taget alvorligt, og hun har foreslået en ny procedure. Men det er for sent og for lidt, siger bl.a. ovennævnte påståede voldtægtsoffer til Guardian:
»Vi taler om, at parlamentslederne skal gribe aktivt ind og slå hårdt ned på krænkerne, men det er de samme mennesker, som jeg alarmerede sidste år. Og de vendte enten det blinde øje til eller tilslørede begivenhederne. Det holder ikke.«
Og der er en god grund til, at de ikke gør noget, som en Labour-parlamentariker sagde onsdag, og den grund er systemisk. Nemlig det såkaldte whip-system. Under parlamentets spørgetid sagde Labour-politikeren Lisa Nandy til Theresa May, at hun allerede for tre år siden påviste, hvordan partiernes indpiskere brugte seksuelle overgreb som en måde at holde gruppedisciplinen på - ved at true outsiderne på plads. »I tre tilfælde bad jeg premierministeren om at reagere, og hun gjorde ingenting,« sagde Nandy ifølge Evening Standard.
Endnu en gang lovede Theresa May, at hun ville gøre noget, men uden at blive meget mere konkret.
Mareridt
Og Michael Fallons afgang gør ikke livet lettere for premierministeren. For Fallons navn stod på regnearket over angivelige konservative »sleazebags«, og hans exit giver - berettiget eller ej - det anonyme dokument et strøg af troværdighed og sætter følgerigtigheden for andre politikere.
Så nu vil fokus rette sig mod de andre på listen.
Hidtil har de britiske medier af frygt for injuriesager overstreget navnene på de 40 på listen, men onsdag offentliggjorde et amerikansk medie dokumentet uden overstregninger, og siden er en stribe kendte konservative stået frem og har hævdet sig tilsværtet og bagtalt. Det mest kendte navn er vicepremierminister Damian Green, som er Theresa Mays andenmand i regeringen. Ifølge regnearket tegnede han sig i 2015 for et medlemskab af Ashley Madison, et website for utroskab, og en kvindelig journalist beskrev onsdag i The Times, hvordan Green i flere tilfælde havde lagt an på hende, og at hun følte det »som helt utroligt ubehageligt«. Især fordi Green og hendes forældre var gamle venner, og at hun altid havde opfattet ham som en ældre mentor.
Green benægter alt, og han har angiveligt hyret en injurieadvokat, og et par af de andre navne på listen er også stået frem og har hævdet sig hængt uberettiget til tørre. Vicejustitsminister Dominic Raab sagde til Guardian, at der var tale om en »medie-blodrus«, og han angreb, at et anonymt og udokumenteret regneark overhovedet kunne komme til at spille sådan en rolle. En minister sagde til Daily Mail: »Det er et mareridt. Beskyldningerne mod mig er helt forkerte, og jeg fatter ikke, hvor de kommer fra. Men jeg har ingen mulighed for at rense mit navn.«
Han var bange for, at Theresa May i bar panik og for at virke beslutningsdygtig ville smide ham ud af regeringen.
Hans og andres benægtelser kan være nok så sande, men som kritikere allerede tweetede natten til torsdag - Fallon stod på listen, og hvis han vitterligt var en sexkrænker, hvorfor skulle de andre anklager så ikke også have hold i virkeligheden?
Så der er tilstrækkeligt med alvorlige anklager til at berettige en efterforskning, og der er tilstrækkeligt med tvivlsomme anklager til at distrahere. Og de britiske medier er i det hurtigste og højeste gear - og Theresa May nøler og flyder med begivenhederne i stedet for at forme dem.
Med andre ord: Det er en meget britisk sexskandale.
Poul Høi er Berlingskes korrespondent i Storbritannien.
