STORBRITANNIEN: Skuespillerinden Geraldine McEwan, der i Danmark nok er mest kendt for sin rolle som den snu detektiv Miss Marple, er død 82 år gammel.

Hun døde fredag af følgerne af et slagtilfælde i oktober, skriver BBC.

Ud over rollen som Miss Marple har McEwan spillet den onde heks Mortianna i Robin Hood sammen med Kevin Costner. Og hun har vundet to priser som bedste skuespillerinde, for sit arbejde på de skrå brædder.

I 2008 annoncerede McEwan, at hun trak sig tilbage fra rollen som Miss Marple.

BNB