Et angreb på ét Nato-land er et angreb på alle, understreger Nato-chefen med adresse til Rusland.
Bruxelles: Natos forsvarsministre har besluttet at opruste yderligere i de af alliancens medlemslande, der ligger tættest på Rusland, for at afskrække russerne fra at kaste sig ud i nogen form for aggression.
Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, onsdag efter første del af Natos forsvarsministermøde i Bruxelles.
Nato er i øjeblikket i gang med den største oprustning siden Den Kolde Krig, og alliancens militære planlæggere skal frem mod et Nato-topmøde i Warszawa i juli vurdere, hvad det er, der yderligere er brug.
- Det er for at gøre det klart, at et angreb på én allieret er et angreb på alle allierede, og at alliancen vil reagere samlet, siger Jens Stoltenberg.
- Vi vil være så meget til stede i øst, som det er nødvendigt. For vi må være sikre på, at vi altid er i stand til at forsvare alle allierede mod enhver trussel, siger han.
Siden Ruslands præsident, Vladimir Putin, i 2014 annekterede Krim-halvøen og dermed flyttede grænser i Europa med militær magt, har ikke mindst de baltiske lande, der tidligere var en del af Sovjetunionen, frygtet, at noget lignende kunne ske for dem.
Nato har allerede oprettet nye mindre hovedkvarterer i de østlige Nato-lande, hvor der også løbende vil være flere soldater på øvelser, samtidig med at Nato har en hurtig reaktionsstyrke klar til i givet fald at komme til undsætning.
Militært udstyr er opbevaret på depoter, og planen er også at udbygge infrastrukturen i de østlige medlemslande for at trimme dem yderligere til at modtage forstærkninger.
- I over 65 år har Natos største ansvar været at beskytte vores territorium og befolkning imod ethvert angreb. I dag står vi over for det mest udfordrende sikkerhedspolitiske miljø i en generation, og Nato svarer, siger Stoltenberg.
/ritzau/
