For mellem 50.000 og 60.000 år siden blandede mennesker og neandertalere blod for første gang, viser kortlægning af 45.000 år gammelt menneskeligt arveanlæg.
I 2008 gik en fossiljæger rundt på bredden af Irtysh-floden nord for Omsk i det centrale Rusland.
Nær en bosættelse ved navn Ust’-Ishim stødte han i flodens mudder på en lårbensknogle, som han sendte til forskere i Moskva.
Analyser viste, at der var tale om en menneskeknogle. Men efterfølgende kom den fremtrædende svenske DNA-forsker Svante Paabo på banen.
LÆS OGSÅ:
Ganske sensationelt var han sammen med sine kolleger i stand til at kortlægge hele genomet eller arveanlægget, hvorefter han kunne dokumentere, at knoglen havde tilhørt et menneske, der døde for hele 45.000 år siden. Dermed er der tale om det ældste fossil af et menneske uden for Afrika.
Men ikke nok med det. Ved at sammenligne med Paabos tilsvarende DNA-analyser af menneskets nære slægtning, neandertaleren, kunne det påvises, at mennesker og neandertalere blandede gener første gang for mellem 50.000 og 60.000 år siden.
"Vores analyser viser, at det moderne menneske allerede dengang havde blandet blod med neandertalere, og vi kan med langt større præcision end tidligere afgøre, hvornår det skete," siger professor Paabo til britiske BBC.
Så allerede da mennesket fra Ust’-Ishim døde, havde han tydelige genetiske spor af neandertaler i sig - et klart tegn på, at nogle af hans fjerne forfædre må have haft sex og fået børn med neandertalere, der af uvisse årsager uddøde i Europa for ca. 40.000 år siden.
I dag er sporene af neandertal-DNA mere fragmenterede i mennesker som følge af de kontinuerlige og små forandringer, der opstår i arveanlægget i løbet tusinder af generationer.
LÆS OGSÅ:
DNA-analysen afslørede også, at urmennesket fra det centrale Rusland snarere end en afrikaner var en ikke-afrikaner og dermed på sin vis ophavsmand til alle ikke-afrikanske mennesker. Det vil i første omgang sige europæere og asiater.
Den komplette kortlægning af det 45.000 år gamle arveanlæg giver ifølge forskerne også kraftige indikationer i retning af, at det moderne menneske udvandrede fra Afrika på et senere tidspunkt end ellers antaget.
Den gængse opfattelse har været, at den første succesrige menneskelige udvandringsbølge ankom til Mellemøsten for ca. 100.000 år siden. Men de nye studier mere end antyder, at det formentlig først skete for ca. 60.000 år siden.
Alle mennesker, der forsøgte at vandre ud af Afrika før den tid, uddøde efter alt at dømme, før de for alvor kunne indtage Europa og Asien.
Det nye forskningsresultat er offentliggjort i tidsskriftet Nature.
