Hvem var Omar Mateen? Bare endnu en homofob med våben, eller havde han forbindelser til Islamisk Stat? Spørgsmålet er ligegyldigt i Orlando. For slutresultatet er 49 dræbte.
ORLANDO: 24 timer efter drabene på 49 mennesker på et homoseksuelt diskotek i Orlando i Florida er stemningen stadig trykket. Måske er vreden afløst af et raseri og en resignation her uden for natklubben, hvor politiet stadig har afspærret området, indtil man er sikre på, at man har fundet alle de spor, man kan finde på selve gerningsstedet.
Men resignationen skyldes to ting. Dels at terroraktionen viser, at homoseksuelle stadig lever særdeles udsat, selv om homoseksuelle har vundet anerkendelse som ligestillede i USA. Og dels kan mordene vise sig også at være tegn på, at latinoer er lagt for had ikke alene i det hvide samfund, men også blandt muslimer og sorte i USA. Latinoer føler sig som en udsat klasse. Det er ikke blevet mindre, efter at republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, har beskyldt »mexicanere« for at være voldtægtforbrydere og narkohandlere og truer med at ville opføre en mur for at holde ulovlige indvandrede ude af USA, hvis han bliver valgt.
»Det er ingen tilfældighed, at det blev den her klub. Det er et samlingssted for homoseksuelle, og det var latino-aften. Det vil sige, at det var et målrettet angreb mod begge dele«, siger Rafael Martinez til Berlingske. Rafael Martinez står uden for diskoteket og venter på nyt fra sin ven, der var på natklubben, da terroraktionen skete. Han har ikke hørt fra ham i over 24 timer, og realiteterne er ved at gå op for de folk, der stadig håber på godt nyt om deres nære venner og familiemedlemmer.
»Jeg siger ikke, at Donald Trump er skyld i det her. Men han har lagt grunden til et had. Han splitter folk, og han får os til at vende os mod hinanden«, siger han.
Omar Mateen hedder manden, der udførte terroraktionen, som vil blive husket længe på samme måde, som terroraktionen i Boston i 2013 stadig diskuteres og huskes. Men denne her kostede 49 mennesker livet og viste, hvor simpelt det er at udføre en terroraktion og sprede skræk og rædsel bare med et par våben, enhver amerikaner kan købe i en våbenforretning uden de store problemer.
Hadede Omar Mateen homoseksuelle? Det siger hans far. Den 29-årige søn blev rasende, da han så et homoseksuelt par kysse hinanden foran hans hustru. Hadede han latinoer? Det vides ikke. Men latinoer er generelt lavest i samfundspyramiden, men klarer sig generelt bedre end enkelte andre minoritetsgrupper. Så derfor er der også uden for det hvide USA generelt en stor mistro til folk med sydamerikansk baggrund. Og ifølge Martinez har Trump været personen, der har næret dette had og denne mistænksomhed. Og når man blander homoseksualitet ind i det, har man opskriften på en katastrofe, der kan føre til en terrorhandling i Islamisk Stats navn.
Men det er for let bare at kalde Omar Mateen for en galning og en homofob og rasende på homoseksuelle og latinoer bare fordi, at en politiker råber op. For alt, hvad han foretog sig, var som skåret ud af en håndbog for terrorister. Man skal leve et så normalt liv som muligt, have et normalt job og leve et familieliv samtidig med, at man planlægger det hele. Han havde ganske vist været igennem FBIs undersøgelser to måske tre gange. Men alle gange frikendt. Han blev undersøgt, fordi der var mange rapporter om, at han var blevet radikaliseret og udtalte sig positivt om radikal islamisme.
Han havde på trods af FBIs søgelys et job som sikkerhedsmand ved firmaet G4S. En af hans venner der siger til Florida Today, at Mateen afløste ham på skift i sikkerhedsfirmaet ved tre tiden om eftermiddagen og arbejdede til 23.00.
»Han forfulgte mig. Han sendte op til 15 sms’er om dagen med racistiske og homofobiske kommentarer. Jeg sagde op, fordi det, han sagde, var »giftigt«. Og G4S gjorde intet for at stoppe ham«, siger Daniel Gilroy til bladet.
»Han talte om at dræbe mennesker«.
Så der tegner sig et billede af en person, der var bitter på samfundet. Han var blevet undersøgt af FBI, men havde stadig drømmen om at blive politibetjent. Han var gift i otte år og havde et barn. Ganske vist var han voldelig i ægteskabet, ifølge hans tidligere hustru, men ikke noget, der blev registreret af myndighederne. Så på mange måder levede han et normalt liv, mens han planlagde angrebet.
Han søgte om våbentilladelse og fik det. Han købe få dage før mordene et militært våben - det mest populære våben i USA AR-15 - som ikke egner sig til ret meget andet end at skyde storvildt eller mennesker med. Det eneste, der blev nægtet ham af den forretning, der solgte ham våbnene, var at købe personligt militært beskyttelsesudstyr sammen med våbnene. Skudsikker vest og hjelm. Det mente forretningen dog var for underligt, selv om de forhandlede det og i øvrigt ikke meldte det, hvis de mente, at det var usædvanligt.
Derudover var der altså radikaliseringen. Ingen ved endnu, om han havde kontakter til Islamisk Stat, eller om det hele foregik i hans hoved. Han gjorde sig umage med at ringe til den amerikanske alarmcentral 911 under terroraktionen og med en rolig og kold stemme forklare, at han havde sværget troskab til Islamisk Stat. Og terrororganisationen greb hurtigt chancen til at opnå berømmelse og påtog sig ansvaret for det. Næsten helt efter bogen.
Men var han religiøs i ordets egentlige betydning? Han var muslim, som også er en udsat gruppe i i den amerikanske valgkamp, hvor Trump har sagt, at han vil have et totalt stop for muslimsk indrejse til USA - et forslag han har mødt megen kritik for, men som nu er ved at blive hans store nummer i valgkampen.
Den demokratiske præsidentkandidat, Hillary Clinton, er trængt i defensiven i spørgsmålet. Det giver ikke point hos vælgerne lige nu at mane til besindighed. Hvilket også har betydet, at valgkampen er blevet et slagsmål om ord. Trump håner præsident Barack Obama for ikke at ville tage udtrykket »islamisk radikalisme« i sin mund, og han beskylder Hillary Clinton for at være lige så »konfliktsky« som Obama. Clinton har svaret igen ved at sige, at hun intet problem med at kalde en spade for en spade og sige radikal islamisme, når der er grund til det.
Obama har faktisk ophidset mange ved at udstede et dekret i sin egen administration om at undgå udtrykket, fordi det hænger en verdensreligion ud. Han er blevet stærkt kritiseret for synspunktet. Og Trump har boret sig ned i kernen af problemstillingen og tordner mod muslimer og selvfølgelig de terrorbevægelser, der hævder at have islam som værdigrundlag. Og Clinton bliver sat i bås med Obamas politik, som ikke er populær, og som efter søndagens terrorangreb er kommet endnu mere under beskydning.
Men var Mateen religiøs? Ja afgjort, men de fleste FBI folk tvivler ifølge CNN på, at han havde kontakter med Islamisk Stat. Han pralede i 2013 med sine mange kontakter til Al Qaeda og Hezbollah - to terrorgrupper i Mellemøsten - men en afhøring af ham viste ifølge New York Times, at han ikke anede, hvad han talte om. Han har også pralet med kontakter til andre grupper, og han blev en kort overgang afhørt, fordi han havde frekventeret den samme moske som selvmordsbomberen Mohammed Abusalha, de var den første amerikanske selvmordsbomber i Syrien. Men ingen ved, om de havde forbindelser til hinanden.
Så den religiøse baggrund står stadig uklart, og vil gøre det et stykke tid endnu. For det er svært at adskille, hvad der er hvad hos en terrorist. Om det er religionen eller had til homoseksuelle, der står øverst på dagsordenen hos en person, som har set sig gal på mange ting.
Men uden for diskoteket er alt det også mere en diskussion, som foregår i valgkampen og andre steder. Her i det nære samfund holdes der øje med hinanden. Som en af de pårørende til de dræbte, Kitty White, i går sagde til Berlingske. »Ja, han var muslim, men det betyder intet for mig. Ham her var ekstrem eller gal, og måske eller måske ikke var han inspireret af Islamisk Stat. Men det skal jo ikke gå ud over alle muslimer.« Hun indrømmede dog, at hun måske ville se sig over skulderen, hvis hun hørte to mænd tale arabisk sammen.
»Og sådan bør det ikke være. Vi er en smeltedigel i USA. Vi kommer alle steder fra. Vi skal ikke gå og være bange for hinanden,« siger hun.
Men USA er forandret efter søndagens terrorangreb. Og terror er kommet øverst på den politiske dagsorden - igen.
