Det er fortsat et mysterium, hvorfor det tyske Airbus-fly fra GermanWings tirsdag styrtede i de franske alper. 150 mennesker blev dræbt på stedet, da flyet kolliderede med en bjergside.
Den norske avis VG ham samlet de vidt forskellige teorier, der er på tale. Nogle er allerede hurtigt afkræftet. Andre skal undersøges til bunds.
LÆS OGSÅ
LÆS OGSÅ
Blev flyet ramt af terror?
Den teori blev allerede tirsdag afkræftet.
»Der er intet, der tyder på et terrorangreb,« oplyste tyske sikkerhedskilder til nyhedsbureauet DPA, lige som Det Hvide Hus har afkræftet, at terror skulle ligge bag.
Tekniske problemer med næsehjulet?
Mandag blev der meldt om tekniske problemer med flyet. Det blev forsinket i flere timer som følge af problemer med næsehjulet. Flyet kom imidlertid hurtigt tilbage i drift. Den norske ekspert, Per Gram, der er tidligere pilot og leder i Flyoperativt Forum, mener ikke at det problem kan have spillet nogen rolle.
Trykfald i kabinen?
Ifølge den norske ekspert Andreas Sundt kan det være en forklaring.
»Det kan være en mulighed og det kan forklare det pludselig tab af højde, fordi det ved et trykfald i kabinen er vigtigt at komme hurtigt ned. Men piloten har egne iltmasker og en stor ilttank – og vil have nok til en nedstigning og til at sende en alarm.«
Læs også:
Gradvis iltmangel?
»Jeg tror ikke det er tilfældet. Det er sjældent, der er problemer med tryk-systemet,« siger Andreas Sundt, der er chef for de norske flyteknikere.
»Ofte justerer man trykket i kabinen før afgang. Derefter justeres det forsigtigt, hver gang flyet stiger. Ligger trykket for lavt, får piloterne en alarm. Derefter bruger man sine iltmasker, og der skal meget til, før man bliver bevidstløs,« siger Sundt.
Giftige gasser i cockpittet?
»Så vidt jeg ved er det ikke et problem, der er meldt på Airbus, men på andre flytyper,« siger Andreas Sundt.
Totalt motorsvigt?
»Flyets nedstigning var for hurtig i forhold til det, der ville være sket ved et totalt motorsvigt – da ville det svæve mere og nedstigningen ville tage længere tid. Landingen på Hudsonfloden er et eksempel på det,« siger Andreas Sundt.
Læs også:
Svigt i strøm og computer-systemerne?
»Flyet har backup. Der findes dobbelt op af det mest, og så må de have mistet begge motorer, hvilket sjældent sker. Flyet får strøm fra to motorer, og derudover har det en såkaldt ADU, en ekstra strømkilde om bord, som bruges, når motorerne svigtet. Hvis begge motorer og den ekstra strømkilde skulle svigte, har denne flytype en propel, som piloterne kan aktivere for at give strøm til flyets styresystemer,« siger Andreas Sundt.
Dårligt vejr?
Eksperter tvivler på at dårligt vejr skulle kunne forårsage styrtet. I flyvehøjden på 38000 fod kan der være lidt turbulens, når man flyver over Alperne, men der var ikke meldt om dårligt vejr, som kan forårsage et styrt som dette.
Se grafikken: Her forsvinder flyet fra radaren
