UKRAINE: Selvom der fortsat er kampe i det østlige Ukraine på trods af våbenhvilen med Rusland, ser det ud til, at kamphandlingerne er blevet færre. Det vurderede chefen for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, Lamberto Zannier, skriver nyhedsbureauet Reuters.

»Min vurdering er, at våbenhvilen alt i alt ser ud til at holde, selvom der stadig er overtrædelser,« sagde han.

»I nogle tilfælde er der tale om håndgranater, men det er våben af mindre kaliber. Vi har ikke set nogen brud i form af brug af tungere artilleri,« sagde OSCE-chefen yderligere.

BNB/Reuters