Australiens energiminister, Chris Bowen, opfordrer nu borgere i Australien til at slukke slukke lyset to timer dagligt mellem kl. 18.00 og kl. 20.00, hvis de har mulighed for det. Og gerne mere.

Det skriver BBC.com.

Opfordringen tæller primært borgere i staten New South Wales – hvilket omfatter landets største by Sydney. Der bor otte millioner australiere i denne del af landet.

Meddelelsen kommer efter, at Australiens vigtigste engrosmarked for el er blevet suspenderet på grund af stigende energipriser.

Australien er en af ​​verdens største eksportører af kul og flydende naturgas, men har længe fået kritik for ikke at investere i bæredygtig energi.

Omkring en fjerdedel af Australiens kulfyrede elproduktionskapacitet er i øjeblikket ude af drift på grund af uventede afbrydelser og planlagt vedligeholdelse.

Torsdag oplyste Australiens største elproducent AGL Energy, at man forventer at kunne levere mere strøm til virksomheder og forbrugere i de kommende dage.

De stigende energipriser vil desuden blive drøftet politisk, har Australiens nye premierminister, Anthony Albanese, meddelt.