Frygten for et græsk euro-exit og efterfølgende finansielt kaos får grækerne til at hæve deres penge, gemme dem bag fliserne på badeværelset, grave dem ned i haven eller putte dem i et hemmeligt rum i air condition-anlægget.
Grækerne stimler sammen ved landets hæveautomater og trækker i stort omfang deres penge ud af banken.
Det er frygten for en græsk udtrædelse af euroen, der skaber massiv usikkerhed og får grækerne til at tage deres egne forholdsregler.
Læs også:
I januar blev der trukket mere end 82 milliarder kroner ud af bankerne - det svarer til mere end to en halv milliard om dagen, og intet tyder på, at det græske bank run er aftaget i februar.
Læs også: Euro taber terræn efter tysk nein til grækerne
»De græske banker fortæller det selv. Omfanget er stort. De er sindssygt bange for, at Grækenland går linen ud og bliver høvlet ud af euroen, så deres midler bliver indefrosset og konverteret til en ny valuta og en ny kurs,« siger Henrik Drusebjerg, chefstrateg i Carnegie.
Georgios Karavelas, en taxachauffør i Athen, som Bloomberg har talt med, fortæller, at han de seneste måneder har overhørt adskillige samtaler, hvor grækerne beskriver mere eller mindre opfindsomme steder at opbevare deres euro.
Læs også:
Alt går an undtagen banken, lader det til.
Én kunde har eksempelvis hævet 25.000 euro fra sin konto og gemt dem bag en flise, som han har løsnet på sit badeværelse, en anden er rejst tilbage til sin landsby med opsparingen i kontanter og har gravet den ned i haven. En fingernem taxa-kunde har installeret en lille sikkerhedsboks i air condition-anlægget på sin altan.
Læs også: Øget usikkerhed efter sammenbrudte græske forhandlinger
For kunderne bunder de opfindsomme løsninger i en frygt for, at deres opsparinger kan blive værdiløse, og situationen er lige så alvorlig for de græske banker.
»De græske banker kan løbe tør for likviditet. De har brug for kundernes indlån, for de kan ikke låne penge på de internationale finansmarkeder. De græske banker er i så store problemer, at de er afhængige af de ECB-finansierede nødlån fra den græske centralbank,« siger Henrik Drusebjerg.
Læs også:
I det hele tager er det hjælpeprogrammet fra Den Europæiske Centralbank (ECB), som holder græsk økonomi oven vande, og det er netop usikkerheden om dette program, som gør grækerne bekymrede.
Det nyvalgte græske regeringsparti Syriza er netop valgt på et opgør med de reformer, som landet er pålagt i forbindelse med de massive nødlån, men retter man ikke ind udløber støtteprogrammet ved udgangen af februar måned.
Torsdag bad den græske regering så om en seks måneders forlængelse af låneprogrammet fulgt af en mildere tone over for reform-kravene.
Anmodningen var dog ikke mere imødekommende, end at tyskerne straks afviste den, men også med en lille opblødning i form af meldingen om at anmodningen kan danne grundlag for forhandlinger.
Fredag klokken 15 mødes eurogruppen for at diskutere, om Grækenland skal have lov til at låne flere penge på baggrund af det fremsendte forslag.
Og det kan godt være at det lykkes, vurderer Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank.
»Umiddelbart ser det ud til at være muligt, da grækerne i vid udstrækning har bøjet sig. Grækenland vil leve op til alle finansielle forpligtigelser til alle kreditorer. Desuden anerkender Grækenland, at trojkaen bestående af EU, IMF og ECB fortsat skal overvåge den græske økonomi i de kommende seks måneder. Det har den nye græske regering ellers hidtil kategorisk afvist,« siger han.
