Det var en uvant situation, der skulle håndteres, da den danske virksomhed Jysk pludselig stod med en række butikker i konfliktramte områder i Ukraine, og medarbejdere ringede og græd, fordi de hørte bomber uden for vinduet.
Køreturen på en halv times tid mellem Ievgenia Kostenkos hjem i Donetsk og Jysk-butikken i Makievka var nærmest symbolsk: Om morgenen på vej til arbejde var bygningerne intakte. Om aftenen på vej hjem var facader ofte ødelagt af skud eller bomber.
Ievgenia Kostenko husker de hullede bygninger, som det var i går, hun tog turen, men det er snart to år siden. I dag sidder hun på en kaffebar på øverste etage af shoppingcentret Sky Mall i Kiev iført arbejdstøj i form af lyseblå skjorte med »JYSK« printet på brystet og en kuglepen i skjorteærmet. Her er lyden af krig skiftet ud med larmen fra et passerende børnetog, som blander sig med ukrainsk muzak i højttalerne. Nedenunder ligger Jysk-forretningen, hvor Ievgenia Kostenko er butikschef efter at være flygtet fra det krigsramte område Donetsk i Østukraine.
Hun var ellers stædig nok, den 30 årige enlige mor, og blev i området længere tid, end Jysk-ledelsen brød sig om. Dagligt ringede distriktchefen og landechefen til Ievgenia Kostenko og opfordrede hende og resten af butikspersonalet til at lade sig relocate til en Jysk-forretning et sikkert sted i landet. Men Ievgenia Kostenko og hendes ansatte havde svært ved at forestille sig, at krigen rent faktisk ville fortsætte.
»Vi fik at vide af Jysk, vi skulle forlade forretningen, men det ville vi ikke. Vi håbede, tilstanden ville ændre sig. Det var vores butik, vi havde skabt den, det var vores arbejde, vores liv,« fortæller Ievgenia Kostenko gennem en tolk og tilføjer, at hun beroligede ledelsen ved helt overdrevet at fortælle, at alt var roligt og sikkert.
Men det var det langt fra. I april 2014 var prorussiske separatister begyndt at besætte en række regeringsbygninger i området, og kampene mellem ukrainsk millitær og separatisterne var taget til i løbet af foråret. Bomberne buldrede uden for vinduerne, og der var udgangsforbud efter klokken otte om aftenen, hvor gaderne lå øde hen.
En augustmorgen omkring klokken 7.00 var Ievgenia Kostenko modvilligt klar til at forlade barndomsbyen Donetsk. Med tøj og de vigtigste ejendele pakket i to tasker og i selskab med et par kolleger tog hun afsked med sine forældre og hoppede på toget vestpå.
Butikschefen er ikke den eneste, der er flygtet fra det konfliktramte område i Østukraine. Ifølge estimater er omkring 2,6 millioner mennesker flygtet, siden krigen brød ud i foråret 2014, nogle til Rusland, men langt størstedelen til andre dele af Ukraine. Det er dog ikke alle, der som Ievgenia Kostenko har haft en virksomhed i ryggen til at hjælpe med flytningen. For Jysk, som opererer i 41 lande i hele verden, var det også en temmelig uvant situation pludselig at skulle tage stilling til, hvad man gør ved butikker og ikke mindst personale, der befinder sig i et krigsramt område.
Fra hovedkontoret i Brabrand ved Aarhus blev det hurtigt besluttet, at situationen skulle håndteres lokalt fra Jysks kontor i Kiev. I et land, der står på en skrøbelig grund af krig, korruption og mistillid til magthaverne, har det nærmest været en hjertesag for Jysks lokale ledelse at tage sig af medarbejderne, at få dem flyttet væk fra de konfliktramte områder både på Krim og i Østukraine og hjælpe dem med at blive installeret med hjem og arbejde et sikkert sted. Jysk har måtte lukke fire butikker i Ukraine – tre i Krim, en i Mariupol – mens to i Donetsk-området er midlertidligt lukkede.
»Du skal forstå, at medarbejderne her er afhængige af dig, meget mere end medarbejdere i andre lande. Derfor føler man også et stort ansvar for dem,« siger Ivanytsia Ievgenii, som er Jysks landechef i Ukraine.
»Man tager det personligt, når de ringer og græder og siger, der bliver skudt uden for, og man prøver at handle hurtigt i situationen. Da vi fandt ud af, det var farligt for vores folk at blive, var det en nem beslutning, at vi ville hjælpe dem,« fortsætter Ivanytsia Ievgenii.
På Jysks kontor i Kiev hænger der foruden billeder af personaleture og et kort over placeringer af Jysks butikker i Ukraine også en plakat af Jysks grundlægger Lars Larsen. Personalet er stolte af at arbejde i Jysk, en europæisk virksomhed, hvor man ikke skal betale nogen for at blive ansat, og hvor lastbiler med varer om nødvendigt holder stille ved grænsen i seks uger, fordi bestikkelse er bandlyst.
Derfor var det heller ikke en nem beslutning for Ievgenia Kostenko at flygte fra Donetsk og forlade Jysk-butikken i Makievka, hvor hun havde været stolt butikschef i seks år. Sammen med sine ansatte var hun klar til at trodse realiteterne og blive og sælge sengetøj, havepavillioner og nips til de ukrainske hjem, selv om usikkerheden ikke fornægtede sig i hverdagen.
Hver dag frygtede Ievgenia Kostenko blandt andet, at prorussiske separatister ville komme ind i butikken og tage pengene i kassen. Ifølge ukrainsk lov skal dagens omsætning dagligt tælles op af en statsansat, og det var butikschefens ansvar, at alle pengene var der.
De kom aldrig efter pengene, de prorussiske separatister, men de var lige i nærheden, hvor de patruljerede ved checkpoints, og det hændte, at de bevæbnede mænd besøgte Jysk-forretningen.
»De overnattede i telte, så det mest populære produkt, vi solgte i den tid, var soveposer,« siger Ievgenia Kostenko.
»Vi har næsten sponsoreret terrorisme med soveposer,« fortsætter hun med et grin og tilføjer, at der dog blev betalt for varerne.
Selv om Ievgenia Kostenko hver dag frygtede for Jysk-butikkens omsætning og for den usikre vej til og fra arbejde, var det datterens sikkerhed, der bekymrede hende mest.
»Min datter vidste ikke, hvor seriøst og farligt det var. Måske var hun tapper, måske var hun allerede vant til bomberne,« siger Ievgenia Kostenko og tilføjer:
»Det værste er, at man bliver vant til lyden af bomber. Det gælder også børnene.«
Med datterens fremtid i tankerne og en håndsrækning fra Jysk om at hjælpe med at finde en ny lejlighed og nyt arbejde et andet sted i landet, var det i sidste ende rigtigt for Ievgenia Kostenko at flygte fra det krigsramte Østukraine og starte forfra i Kiev.
Selv om der er roligt i Kievs gader, er bomberne og konflikten i den østlige del af landet ikke den eneste udfordring, Ukraine står overfor, og Rusland er ikke Ukraines eneste fjende.
Landet har en anden stor modstander, nemlig Ukraine selv. Mange år med inkompetent ledelse har efterladt landet i en økonomisk krise, hvor devaluering har ramt de ukrainske forbrugere og dermed detailhandlen hårdt. Ukraines økonomi har som følge af konflikten fået et voldsomt skud for boven, og BNP faldt i 2014 med næsten syv procent, mens sidste års fald var på næsten ti procent.
Selv om den danske ambassadør i Ukraine, Christian Dons Christensen, ikke tror på hverken forbedringer eller forværringer af den militære situation i Østukraine er han fortrøstningsfuld, når det kommer til Ukraines overordnede situation.
»Min vurdering er, at det er lykkes at stabilisere den krise, vi har set over de seneste to år. Det gælder både den militære, politiske og økonomiske situation. Der er en retning. Det er ikke en retning, der fører til, at Ukraine med ét indhenter de 17 procent BNP. Det er ikke det, vi taler om, men det er trods alt en reformkurs, som jeg forventer vil fortsætte,« siger ambassadøren.
Og det er ikke ligegyldigt, hvad der sker i Ukraine. Det er på mange måder afgørende for Europas fremtidige udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske landskab, om det lykkes at vende Ukraine mod en europæisk model og dermed lægge afstand til den tidligere retning mod en polsk-sovjetisk model.
Håbet er der da også hos den ukrainske befolkning, men det er skrøbeligt, og for Ievgenia Kostenko bristede håbet om en fremtid i Donetsk, der lignede den fredelige fortid.
»Vi håbede hver dag, situationen ville ændre sig. En dag mere, så bliver det okay, en dag mere ... Men det blev ikke okay - og det er det stadig ikke,« siger hun.
I dag har Ievgenia Kostenko slet ikke lyst til at tage tilbage til Donetsk, selv om hun i lang tid troede, hun kun skulle bo midlertidigt i Kiev. Hun har det dårligt med at skulle passere checkpoints, hvor hun skal vise papirer for at komme »hjem«, og hun har vænnet sig til tanken om at fortsætte sin karriere i Jysk i den ukrainske hovedstad. Alligevel er hun trist over situationen i Donetsk.
»Jeg har det skidt med, at der er krig i mit land. Jeg ville ønske, Donetsk var sikkert og roligt,« siger hun.
Berlingske var inviteret til Ukraine af Jysk, som betalte landopholdet.
