Politiet i Oslo, som ellers ikke bærer pistoler, har lørdag bevæbnet sig.

Det sker grundet trusler mod moskeer, som man er blevet opmærksom på, fortæller indsatsleder Øyvind Hammervold til NRK lørdag.

»Som en foreløb foranstaltning har politiet i Oslo bevæbnet sig og iværksat de tiltag, vi mener er nødvendige lige nu. Der vil løbende blive vurderet behovet for eventuelle andre tiltag,« lyder det i en pressemeddelelse fra politiet ifølge mediet.

Truslernen, som det drejer sig om, skal være fundet på en åben hjemmeside.

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke sige mere om, hvad de konkret indeholder.

»Vi har ikke noget mere konkret, så vi arbejder sammen med PST (Politiets Sikkerhedstjeneste, red.) om at kortlægge, hvad det egentlig handler om, om der er hold i det her eller ej,« siger Hammervold.

Politiet blev bekendt med truslerne lørdag ifølge NRK.