Mens politikere og meningsdannere herhjemme foreslår, at Danmark og andre rige lande betaler stater i Afrika for at huse verdens flygtninge, forbereder en af kontinentets toneangivende nationer nu en lukning af to af verdens største lejre.
Det er det østafrikanske land Kenya, hvor regeringen har meddelt, at den vil lukke flygtningelejren Dadaab, der især huser somaliere, og Kakuma-lejren, hvor de fleste flygtninge er fra Sydsudan.
Den førstnævnte lejr, der huser omkring 350.000 somaliere, skal lukkes »om kortest mulig tid,« som den kenyanske indenrigsminister udtrykker det.
»Vi vil lukke Dadaab på grund af de store sikkerhedsmæssige udfordringer fra al- Shabaab (en islamistisk oprørsgruppe i Kenyas naboland Somalia, red.) og andre relaterede terrorgrupper, som flygtningelejrene fortsat står overfor,« fastslår indenrigsminister Karanja Kibicho.
Det er ikke første gang, at regeringen i Kenya truer med at smide de flere hundrede tusinde flygtninge ud af landet. Truslen blev også fremsat sidste år efter – endnu – et af al-Shabaabs blodige terroranslag på kenyansk jord.
Men regeringen i Kenya bøjede af efter internationalt pres og – ifølge flere kilder – en pose penge fra donorlande, der frygter, at en lukning af lejrene i Kenya vil forværre den humanitære krise i regionen og måske få flygtningene til at søge mod Europa.
Skal man tro FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, er der dog god grund til at tage den fornyede trussel alvorlig.
Organisationen understreger i en udtalelse, at den ser med »dyb bekymring« på de seneste udmeldinger fra den kenyanske regering, og UNHCR advarer Kenya om at handle i strid med flygtningekonventionen.
»UNHCR vil gerne bede den kenyanske regering om at genoverveje sin beslutning og at undgå handlinger, der kan være i strid med internationale forpligtelser,« fastslår FN-organisationen.
Lejr udpeget som rekruteringsrede
Også Holger Bernt Hansen, professor emeritus ved Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet, mener, at truslen om lukning af de to lejre denne gang skal tages mere alvorligt.
»Jeg tror ikke, at Kenya denne gang vil stille sig tilfreds med penge, som der jo i øvrigt heller ikke er for mange af i det internationale samfund,« siger Holger Bernt Hansen.
Han mener dog, at det kan være muligt at finde et kompromis om Kakuma-lejren, fordi dens godt 200.000 overvejende sydsudanesiske flygtninge ifølge de kenyanske myndigheder ikke på samme måde som somalierne udgør en sikkerhedsrisiko.
Til gengæld er der flere forhold, der peger på, at Dadaab-lejren reelt er i fare for at blive lukket – i det mindste en del af den.
»Terrortruslen fra al-Shabaab står højt på dagsordenen i Kenya, og uanset om det passer eller ej, så udpeges Dadaab-lejren som en rekrutteringsrede. Samtidig kritiseres regeringen, fordi den fredsskabende operation, som kenyanske styrker bidrager til i Somalia, ikke gør fremskridt. Og nu, hvor Kenya står foran et præsident- og parlamentsvalg næste år, kan en lukning af flygtningelejrene blive en del af valgkampen,« forklarer Holger Bernt Hansen.
Han peger på en aktuel sag, som kan være med til at forklare, hvorfor regeringen i Kenya pludselig sætter en lukning af lejrene på dagsordenen: Tilbage i februar angreb al-Shabaab-militsen de kenyanske styrkers base i Somalia. Ifølge Somalias præsident blev 180 kenyanske soldater dræbt, men det tal afvises af myndigheder ne i Kenya.
»Sagen er mørkelagt og meget kontroversiel i Kenya, og oppositionen vil nu trække styrken hjem fra Somalia. Så alt i alt er regeringen hårdt presset,« siger Afrika-eksperten.
Kenya ønsker international handling
Overordnet skal Kenyas udmelding om en lukning af flygtningelejrene dog også ses som en kritik af det, Kenya ser som en manglende interesse for borgerkrigen og den islamistiske trussel i Somalia.
USA og Europa har blikket stift rettet mod Islamisk Stat i Syrien og Irak – og i stigende grad i Libyen. Kenya er med andre ord utålmodig med det internationale samfund og ønsker mere handling i Somalia, påpeger Holger Bernt Hansen.
Endelig skal man ikke undervurdere de tanker, som EUs flygtningeaftale med Tyrkiet har sat i gang i Afrika. Med aftalen vil tyrkerne modtage hen ved 23 mia. kr. – og på længere sigt det dobbelte – for at forhindre flygtninge og migranter i at rejse mod Europa. Det er rigtigt mange penge set med afrikanske øjne.
»Man skal ikke tage fejl. I Afrika følger de meget mere med i, hvad der foregår i Europa, end vi tror,« siger Holger Bernt Hansen.
