I den lille polske ny Tuszyn har byrådsmedlemmer forbudt Peter Plys. Ifølge byrådet har den gule bjørn en farlig indflydelse på børn.

Det skriver DailyMail.

- Problemet med bjørnen er, at den ikke har en komplet garderobe, siger byrådsmedlem Ryszard Cichy.

At Peter Plys er halvnøgen er altså et problem i Polen. Han er nemlig kun klædt på fra livet og op. Og derfor blev Peter Plys' seksualitet også bragt på banen:

Læs også:

- Den bærer ikke underbukser, fordi den ikke har et køn - den er hermafrodit, er et byrådsmedlem hørt sige ifølge DailyMail.

Mødet er tilsyneladende blevet optaget af et af medlemmerne og derefter blevet lækket til den lokale presse.

Et helt tredje byrådsmedlem, Hanna Jachimska, går direkte i kødet på forfatteren bag den kendte børnefortælling, Alan Alexander Milne:

Læs også:

sverige racisme front

- Det er meget foruroligende, men kan du forestille dig det: Forfatteren var over 60 år og skar Peter Plys' testikler af med et barberblad, fordi han havde et problem med sin egen identitet, siger hun.

Peter Plys er kommet i byrådets søgelys, fordi byen leder efter en særlig maskot til en ny legeplads, og i den forbindelse blev bjørnen foreslået. Men byrådet slår fast, at Peter Plys ikke er kandidat.