Sidste runde af det finske præsidentvalg finder sted søndag, men et noget overraskende emne er dukket op her til sidst i valgkampen. 

Det mener præsidentkandidaten Pekka Haavisto. Han er liberal, tidligere udenrigsminister, stiller op som uafhængig af et parti, og så er han homoseksuel. 

Netop Haavistos seksualitet er blevet et emne her i 11. time af valgkampen. 

Under første runde spurgte journalisterne ind til sikkerhedspolitik, Finlands medlemskab af Nato, og forholdet til Rusland, men det har ændret sig, mener Haavisto. 

»Det er overraskende for mig, at det er et emne her i den anden runde af valget. Når jeg har rejst rundt i landet og mødt vælgere og afholdt debatter, er jeg ikke blevet spurgt ind til det på samme måde, som det skete i 2012. Selv dengang var det ikke så stort et problem, så det ligner lidt et kunstigt emne at tage op i anden runde,« siger Pekka Haavisto ifølge The Guardian. 

Det er især journalister fra Finlands svar på DR, YLE, der ifølge Haavisto spørg ind til hans seksualitet.

Under første runde fik Haavisto 25,7 procent af stemmerne. Hans direkte modstander, Alexander Stubb, fik 27,1 procent af stemmerne. 

Pekka Haavisto på scenen efter valgets første runde. På scenen står han med sin partner, Antonio Flores.
Pekka Haavisto på scenen efter valgets første runde. På scenen står han med sin partner, Antonio Flores. Foto: Mauri Ratilainen/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

Haavisto stillede også op i 2012, hvor der var et større fokus på hans seksualitet.  

At Haavisto er homoseksuel er dog stadig et vigtigt faktum for flere af vælgerne. 

En meningsmåling fra University of Helsinki viser desværre, at en tredjedel af vælgerne ikke ville stemme på Haavisto, fordi han er homoseksuel. 

Finland har et noget atypisk politisk system. Landet har udover præsidenten også en statsminister, der leder regeringen og de facto har mest at skulle have sagt politisk. 

Præsidentens rolle er mest ceremoniel, og så alligevel ikke helt. Den finske præsident skal nemlig i samarbejde med regeringen lede landets udenrigspolitik.