Da den russiske præsident, Vladimir Putin, for få uger siden satte sig ned med den amerikanske tv-vært Tucker Carlson var det udtryk for én ting.
Det er selvsikker russisk præsident, der kan se tilbage på to års invasion af Ukraine. På de to år har han selv været igennem en enorm forandring. Det samme har Rusland.
Går vi to år tilbage i tiden, så er der meget, der tyder på, at den russiske præsident Putin havde forventet, at invasionen af nabolandet Ukraine var en form sag.
At den ville være overstået på tre dage, i værste fald få uger, hvorefter Ukraine havde underlagt sig viljen fra den store nabo i øst.
Det faldt dog hurtigt sammen. Og det samme gjorde den umiddelbare selvsikre attitude fra Putin.
»Putin var meget selvsikker i begyndelsen af krigen. Men det faldt fra hinanden, da Ukraine hurtigt vandt en række tabte områder tilbage,« siger den tidligere australske general Mick Ryan til B.T.
Efter de første uger af den fulde invasion måtte Rusland trække sig ud af områderne nord for den ukrainske hovedstad Kyiv. Det skete efter en række bitre nederlag og en langsomtbevægende konvoj, der til sidst gik helt i stå.
Senere blev de russiske tropper i områderne omkring den østlige millionby Kharkiv også tvunget på tilbagetog.
Og helt slemt stod det til for Rusland og Putin, da man i sommeren 2023 var vidne til, at den berygtede russiske lejehær Wagnergruppen med Putins tidligere kok Jevgenyj Prigosjin i spidsen vendte sig mod fædrelandet og marcherede mod Moskva.
Her vaklede den tidligere så selvsikre Putin, er Mick Ryan overbevist om.
»Med Wagnergruppens oprør og den manglende succes i Ukraine var det en rystet Putin. Der kunne man se, at han ikke var så selvsikker længere,« siger den tidligere general.
Det billede er dog bare et halvt år senere et helt andet.
Der er gået to år med krig. Og 17. marts er det stort set givet, at Putin bliver genvalgt til endnu en periode som præsident i verdens største land. Han har på kort tid forandret Rusland indefra og fået overhånden i krigen mod Ukraine.
»Det er helt klart en mere selvsikker Putin,« siger den danske Ruslandekspert Flemming Splidsboel fra DIIS til B.T.
Et bevis på det er, at Putin for ikke længe siden havde besøg af den amerikanske tv-vært Tucker Carlson og lod sig interviewe fra vestlig hånd for første gang siden krigens udbrud.
»Efterfølgende har Putin været ude og kritisere Tucker Carlson og sige, at han var beredt på hårdere spørgsmål. Det siger noget om, hvor selvsikker han er,« siger Flemming Splidsboel.
Putin har da også god grund til at have et smil på læben.
Mens hjælpen til Ukraine i Vesten – og specielt fra USA – halter, så er den russiske krigsmaskine kommet op i gear. Samtidig har Putin formået at stække stort set alle negative stemmer internt. Så selv da oppositionspolitikeren og Putins største kritiker Alexej Navalnyj døde for kort tid siden, var det kun få hundrede, der gik på gaden for at mindes manden, der om nogen burde kunne få folk vendt mod den russiske præsident.
Mange af de få hundrede blev i øvrigt anholdt. Putin har et jerngreb om den russiske befolkning.
»Det virker som om, Putin har haft held til at justere det russiske samfund. Og vi skal huske på, at det russiske samfund er væsentligt anderledes i dag, end det var for to år siden. Altså på tidspunktet for den åbne invasion,« siger Flemming Splidsboel.
»Det kan være vanskeligt for folk at se. Ofte er det jo små detaljer. Men det er alligevel noget, som betyder rigtig meget for det russiske samfund. Og det virker som om, Putin har haft held til at øge sin kontrol. Han har skruet låget virkelig hårdt på,« siger den danske ekspert.
Han fortæller, at Rusland, som i forvejen var et hårdt styret samfund, er blevet det i endnu højere grad.
»Vi bevæger os efterhånden fra et autoritært styre til et totalitært styre,« siger Flemming Splidsboel.
Et af de mest konkrete beviser på det er, fortæller han, nogle nye love, som er kommet til.
Det har længe været ulovligt at kalde invasionen af Ukraine for en krig. I stedet er det en speciel militær operation. Kalder man offentligt invasionen for en krig, kan man få en bøde eller komme i fængsel.
Men nu er der tilføjet endnu et lag, fortæller den danske ekspert.
»Spreder man det, russerne kalder fake news om krigen, så kan man nu – foruden at komme i fængsel – også risikere at få frataget sin bolig,« forklarer han.
Så ofte har det store konsekvenser offentlig at mene noget andet end det, Putin ønsker i dagens Rusland efter to år med krig.
»Rigtig mange steder, er der kommet sådan en form for turbopatriotisme, som russere det kalder det. Hurra-patriotisme, kalder de det også. Altså virkelig sådan, hvor den har fået en anden tone, end den havde blot for to år siden.«
Efter to år med krig er det ikke bare Putin, der har ændret sig. Det har Rusland også.
