RUSLAND: Rusland blev »dolket i ryggen« af terroristers medsammensvorne, da et russisk kampfly tidligere blev skudt ned nær grænsen mellem Syrien og Tyrkiet.

Det siger den russiske præsident Vladimir Putin nu ifølge nyhedsbureauet Reuters. Han understreger, at hændelsen vil få alvorlige konsekvenser for samarbejdet mellem Rusland og Tyrkiet.

Tidligere tirsdag styrtede et russisk kampfly ned nær grænsen mellem Tyrkiet og Syrien. Ifølge tyrkiske myndigheder blev flyet skudt ned af to tyrkiske F16-fly efter at have krænket tyrkisk luftrum.

Russiske myndigheder har indtil videre hævdet, at flyet blev skudt ned fra jorden i Syrien.

BNB